Nyborg Gymnasium
Forsiden Skolen Uddannelser Undervisningen Kostskolen Anden information Søg Pages in English

 

Nyt fra Undervisningsministeriet, biologi

Retur til
Dato Emne
20. oktober 2006 DANMARKSMESTERSKAB I NATURFAGSUNDERVISNING
For at vise inspirerende eksempler på undervisning i naturvidenskabelige fag og for at synliggøre, at der er mange dygtige naturfagslærere, afholdes der nu DM i naturfagsundervisning. Konkurrencen er åben for alle lærere fra grundskolen og gymnasieskolen, der underviser i naturvidenskabelige fag. Præmien er en tur til lærerkonferencen Science on Stage i Grenoble.
http://www.formidling.dk/dm
 
20. oktober 2006 NYT TIDSSKRIFT OM UNDERVISNING I NATURFAG
Science in School er et fælleseuropæisk, web-baseret tidsskrift, som henvender sig til undervisere i naturfag. Tidsskriftet har til formål at medvirke til inspirerende naturfagsundervisning, og der fokuseres i en vis udstrækning på tværfaglige problemstillinger. Science in School indeholder bl.a. artikler om forskning i naturvidenskabsformidling, artikler om konkrete undervisningsaktiviteter og naturvidenskabelige fagartikler.
http://www.scienceinschool.org/
 
14. september 2006 INSPIRATIONSPORTAL TIL BEDRE NATURFAGSUNDERVISNING
Den 1. september lancerede EMU et nyt tema, hvor lærere i grundskolen, de gymnasiale uddannelser og på seminarierne kan hente inspiration til undervisningen i naturfaglige emner. Inspirationsportalen giver et overblik over de naturvidenskabelige fagområder og beskriver baggrunden for, hvorfor det er så vigtigt, at de styrkes. Men først og fremmest giver portalen inspiration til og konkrete anvisninger på, hvordan lærerne kan gennemføre undervisningsforløb i naturvidenskabelige emner. Her er undervisningseksempler som Byg en bro, Isolering af huse, Vindenergi og Nanoteknologi. Og her er forslag til fagligt samspil og henvisninger til udviklingsprojekter og inspirationsmaterialer. Det er uddannelserne generelt, der skal styrkes på det naturvidenskabelige område, og derfor er der lavet specielle indgange til grundskolen, de gymnasiale uddannelser og læreruddannelsen.
http://www.emu.dk/naturvidenskab/
 
14. september 2006 EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE EKSAMEN I BIOLOGI 2006
Evaluering af skriftlig eksamen i biologi maj 2006 kan læses på nettet.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/2006/biologi200605eva.pdf
 
19. august 2005 SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOLOGI 2005
Evalueringen af skriftlig eksamen i biologi maj 2005, der er udarbejdet bl.a. på grundlag af censorernes indberetninger kan nu læses på UVMs hjemmeside. Evalueringen indeholder censorkommentarer til opgavesættet som helhed og til enkeltopgaver (formulering, figurmateriale m.m.) samt statistik over valgfrekvenser og karakterer. I hæftet er der desuden en kort forklaring på de typeord, der ofte benyttes i de skriftlige opgaver. Desuden gengives tre elevbesvarelser fra årets studentereksamen sammen med begrundelser for karaktererne. Endelig afsluttes med en HOT and NOT liste til eleverne
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/skr.htm?menuid=150560
 
4. februar 2005 AFSLUTNING AF NORDLAB-PROJEKTET
NORDLAB-DK er et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor lærere i grundskolen, de gymnasiale uddannelser og lærerseminarier har været indbudt til - med økonomisk og fagdidaktisk støtte - at forbedre og forny det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene. Projektet er indgået som del af NORDLAB (Nordisk Laboratoium for god praksis i matematik, naturfag og teknologi), som blev til på initiativ af Nordisk Ministerråd. NORDLAB bestod af 5 nationale projekter, udvalgt på baggrund af særlige "spidskompetencer" i de enkelte lande. Arbejdet skulle resultere i en række produkter, som kan give kolleger i de nordiske lande inspiration til fornyelse af deres undervisning. Derfor er midler fra Nordisk Ministerråd blevet anvendt til at gøre et nordisk samarbejde muligt, mens Undervisningsministeriets tilskud er blevet anvendt til at udvikle indholdet i det danske delprojekt om det eksperimentelle arbejde i naturfagene. Projektet er nu afsluttet, og på projektets hjemmeside: www.nordlab.emu.dk kan man læse resultaterne. De 13 danske arbejdsgrupper med tilsammen ca. 50 deltagere har produceret et omfattende materiale i form af rapporter og forslag til ændring af praksis i det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene. Tre udviklingsarbejder henvender sig til grundskoleområdet, otte til de gymnasiale uddannelser og to udviklingsarbejder i feltarbejdets didaktik og praksis henvender sig til henholdsvis de gymnasiale uddannelser og læreruddannelsen. På den anførte webadresse finder man også en sammenfatning af resultaterne fra det danske delprojekt. Denne sammenfatning er tillige udgivet som trykt publikation (Goldbech, O. & Paulsen, A.C. (2004): NORDLAB-DK. Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene. Et forsknings- og udviklingsprojekt initieret og støttet af Nordisk Ministerråd og Undervisningsministeriet. Slutrapport. Tekst nr.434. IMFUFA. Roskilde Universitetscenter.)
http://www.nordlab.emu.dk/
 
13.12.04 INVITATION TIL DELTAGELSE I BIOLOGIOLYMPIADEN
Danske elever inviteres for første gang til at deltage i den internationale biologiolympiade, som i 2005 foregår i Kina. Biologiolympiaden er en dyst mellem biologiinteresserede elever fra mere end 40 lande. Hvert land stiller med 4 deltagere, som er udtaget på baggrund af nationale prøver. I Danmark vil den nationale del af olympiaden foregå i 2 runder. Den første test er rent teoretisk og afholdes på skolerne 12. januar. Den anden test omfatter såvel teori som praktisk arbejde og foregår på Aarhus Universitet 7.-8. april. De fire vindere skal derefter på træningskursus i første uge i sommerferien, hvor de forberedes meget målrettet til den internationale olympiade. Endelig skal de deltage i den internationale biologiolympiade i Beijing i juli 2005. Yderligere oplysninger om den danske deltagelse i olympiaden kan findes på
http://www.emu.dk/gym/fag/bi/inspiration/biool.html
http://www.emu.dk/gym/fag/bi/inspiration/bioolskole.doc
september 2004 GENTEKNOLOGISKE EKSPERIMENTER I BIOLOGI- OG TEKNIKFAGSUNDERVISNINGEN
almene gymnasium og hf er blevet fornyet og udvidet. Aftalen vedrører nærmere beskrevne genteknologiske forsøg i det almene gymnasium og hf, som gennemføres i ikke-klassificerede laboratorier. I aftalen indgår det, at undervisningen skal varetages af en lærer med biologisk uddannelsesbaggrund, som har gennemgået en af Arbejdstilsynet godkendt efteruddannelse i eksperimentel genteknologi. Den del af aftalen, som omhandler transformation af mikroorganismer er blot en opdatering, idet den omfatter de samme typer forsøg, som er omfattet af den nuværende aftale. En række nye kits fra BIORAD, EDVOTEK og NCBE har været afprøvet af gymnasielærere efter en procedure, som er aftalt med Arbejdstilsynet, og materialet inklusiv kittene er efterfølgende blevet godkendt af Arbejdstilsynet. På denne baggrund er en række kits med transformation af mikroorganismer nu blevet omfattet af aftalen. Det gælder bl.a. overførsel af gener for fluorescerende proteiner. Til de godkendte kits med mikroorganismer er der udarbejdet danske vejledninger, som vil blive lagt på biologis hjemmeside og senere udgivet som et særnummer af Biofag. Udover aftalen vedrørende genteknologiske eksperimenter med mikroorganismer omfatter aftalen mellem Arbejdstilsynet og Undervisningsministeriet også 2 kits med forsøg med Arabidopsis thaliana. Forsøgene indgår i materialet ”Tjek på Biotek”, som er udarbejdet af KVL i samarbejde med FaDB. Aftalen med Arbejdstilsynet omfatter som sagt en beskrivelse af alle de tilladte forsøg samt en nøje beskrivelse af de sikkerhedsforanstaltninger, som skal foretages i forbindelse med forsøgene. I aftalen beskrives desuden formål og indhold for det efteruddannelseskursus i ”eksperimentel genteknologi”, som biologilærerne skal have gennemgået for at kunne få tilladelse til at gennemføre forsøgene med transformerede organismer i ikke-klassificerede laboratorier i det almene gymnasium og hf. De genteknologiske eksperimenter må kun udføres, dersom der senest 3 uger forud for arbejdet med eksperimenterne (herunder forarbejdet) er sendt en indberetning til UVM på det indberetningsskema, der indgår som en del af aftalen. Indberetningsskemaet er i forbindelse med fornyelsen af aftalen udvidet til at omfatte en forside og tre bilag, som er beregnet for indberetning af hhv. genteknologiske forsøg med mikroorganismer, hvor organismer og vektorer bestilles særskilt, kits med forsøg med transformation af mikroorganismer og Arabidopsisforsøgene. Ved indberetning indsendes altid en udfyldt forside og mindst ét udfyldt bilag.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/projekter/biologi.htm?menuid=150530
 
August 2004 NYT TILBUD TIL UNDERVISNINGEN I BIOTEKNOLOGI OG GENTEKNOLOGI
NYT TILBUD TIL UNDERVISNINGEN I BIOTEKNOLOGI OG GENTEKNOLOGI Biotech Tour er et nyt tilbud til den gymnasiale undervisning inden for det bioteknologiske område og består i, at unge, engagerede undervisere afholder temadage for gymnasieklasser i bioteknologi og genteknologi. Underviserne er nyuddannede fra universitetet og medbringer alt nødvendigt udstyr og materiale til gennemførelsen af øvelser og teoretisk undervisning, f.eks. i PCR og kloning. Temadagen varer en hel undervisningsdag og indeholder teoretiske oplæg, praktisk undervisning og etiske diskussioner. Det faglige niveau tilrettelægges til den enkelte klasse, og tilbudet kan indpasses på ethvert trin i undervisningen, både som introduktion og som afslutning af et undervisningsforløb. Biotech Tour bakkes op - bl.a. med økonomisk støtte - af både Undervisningsministeriet, universiteterne og det private erhvervsliv. Tilbuddet er gratis og henvender sig til gymnasier over hele landet. Det kan benyttes i perioden fra 1. december 2004 til 31. marts 2005. Flere oplysninger fås på www.biotechtour.dk Venlig hilsen Marianne Hass Rasmussen
www.biotechtour.dk
 
august 2004 SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOLOGI 2004
Evalueringen af skriftlig eksamen i biologi maj 2004, der er udarbejdet bl.a. på grundlag af censorernes indberetninger, kan nu læses på undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/skr.htm?menuid=150560 Evalueringen indeholder censorkommentarer til opgavesættet som helhed og til enkeltopgaver (formulering, figurmateriale m.m.) samt statistik over valgfrekvenser og karakterer. I hæftet er der desuden en kort forklaring på de typeord, der ofte benyttes i de skriftlige opgaver. Desuden gengives tre elevbesvarelser fra årets studentereksamen sammen med begrundelser for karaktererne. Endelig afsluttes med 10 gode råd til elever, der skal arbejde med besvarelse af de skriftlige opgaver.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/skr.htm?menuid=150560
 
19. september 2003 FORSØG MED NYE FAGBILAG I BIOLOGI PÅ OBLIGATORISK NIVEAU I DET ALMENE GYMNASIUM
Opmærksomheden henledes på, at årets forsøgshæfte indeholder en ny beskrivelse af et forsøg med fagbilaget i biologi på obligatorisk niveau. Indhold: Der lægges særlig vægt på inddragelse af bioteknologiske aspekter, og genetik indgår som obligatorisk område. Arbejdsmetoder: Der lægges særlig vægt på emne- og projektarbejde. Eksamensform: Der er mulighed for at vælge projektprøve, hvor der tages udgangspunkt i elevernes eksamensprojekter. Nyt fagbilag og ny undervisningsvejledning kan læses på UVM's hjemmeside.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/projekter/biologi.htm?menuid=150530
http://us.uvm.dk/gymnasie/udvikling/haefte47/omslag.htm?menuid=150515
4. september 2003 NOBELPRISKONKURRENCE FOR GYMNASIEELEVER
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening arrangerer igen i år en prisopgave om naturvidenskab for unge mellem 18 og 25 år. Førsteprisen er deltagelse i SIYSS 2003 - et arrangement i Stockholm med tilknytning til uddelingen af årets Nobelpriser. Læs nærmere om konkurrencen ved at klikke på overskriften til dette tekstafsnit.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/nyheder/2003/dok2003/nyt75/nobel.pdf
 
14. august 2003 DEN SKRIFTLIGE PRØVE I BIOLOGI VED SOMMEREKSAMEN 2003
På UVMs netsider kan man nu læse (og udskrive) evalueringen af den skriftlige prøve i biologi til studentereksamen maj-juni 2003. Evalueringen, der bl.a. bygger på censorernes indberetninger, er udarbejdet af opgavekommissionen i biologi og indeholder censorkommentarer til opgavesættet som helhed og til enkeltopgaver (formulering, figurmateriale m.m.) samt statistik over valgfrekvenser og karakterer. Desuden er medtaget en kort forklaring på de typeord, der ofte benyttes i de skriftlige opgaver. I forlængelse af evalueringen gengives tre elevbesvarelser fra årets studentereksamen sammen med begrundelser for karaktererne. Endelig afsluttes med 10 gode råd til elever, der skal arbejde med besvarelse af de skriftlige opgaver.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/2003/biologi.htm?menuid=150560
 
12. juni 2003 TILBUD FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE TIL LÆRERE OG ELEVER I FAGENE BIOLOGI OG PSYKOLOGI
Kræftens Bekæmpelse har 75 års fødselsdag i år og giver i den anledning et tilbud om undervisnings- og efteruddannelsesaktiviteter til biologi- og psykologilærere og deres elever. Tilbuddet omfatter en efteruddannelsesdag for biologilærerne, en undervisningsdag og -forløb for eleverne, en opgavekonkurrence for eleverne i biologi, en Internetside om kræft og biologi samt en efteruddannelsesdag for psykologilærerne.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/nyheder/2003/dok2003/nyt73/invitation.htm?menuid=150505
 
6. februar 2003 BIOTECH CAMP 2003
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) gentager succesen fra sidste år og afholder også i 2003 BioTech Camp i sommerferien. Sidste år oplevede 42 unge fra hele Norden en spændende og lærerig uge på DTU i Lyngby. Denne gang afholdes sommerskolen i Århus, men ellers er opskriften den samme: Unge, frivillige undervisere og organisatorer arrangerer en uge med foredrag, studiebesøg, et stort socialt program samt naturligvis som det vigtigste af det hele et omfattende laboratorieprogram. BioTech Camp 2003 afholdes i perioden 6.-12. juli. Prisen for deltagelse er 500 kr. for hele ugen, og der gives transportrefusion for rejseudgifter over 100 kr. Tilbudet om deltagelse henvender sig til elever i det almene gymnasium, hf og htx. På projektets hjemmeside (http://www.biotech.unf.dk) findes flere oplysninger, dagbogen fra sidste års BioTech Camp samt mulighed for tilmelding.
http://www.biotech.unf.dk/
 
16. januar 2003 EVALUERINGER AF FAGENES BIDRAG TIL UDVIKLINGSPROGRAMMET- BIOLOGI
Under Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser er der på skolerne blevet igangsat et meget stort antal initiativer til fornyelse af de gymnasiale uddannelser. Erfaringerne fra de mange udviklingsarbejder og forsøg vil indgå som et vigtigt led i ministeriets arbejdet med de forestående reformer, og Uddannelsesstyrelsen har derfor bedt en række eksterne arbejdsgrupper om at gennemføre en erfaringsopsamling fra udviklingsarebejder og forsøg i de enkelte fag. De første rapporter med sådanne erfaringsopsamlinger foreligger nu. De udgives i serien af debat- og inspirationshæfter, der er udsendt i tilknytning til Udviklingsprogrammet. Hæfte 29: Biologi Evalueringsrapporten for biologi fokuserer på udviklingsarbejde og forsøg, hvor biologifaget har stået centralt, og hvor der er ændret på indhold og arbejdsformer eller inddraget nye faglige vinkler i forbindelse med tværfaglighed, fagpakker eller brobygning. Desuden bliver forsøg med ændret evaluering, specielt ved nye eksamensformer, behandlet. Erfaringer fra strukturforsøg er kun medtaget i tilfælde, hvor der er arbejdet med biologifagets omfang, indhold og placering eller med specielle arbejdsformer. De forsøgsrapporter, som ligger til grund for evalueringsrapporten, er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra forsøg gennemført primært i årene 1999-2001. I samme periode har mange skoler arbejdet med standardforsøget med ændret fagbilag i 1.g: "Biologi med bioteknologi", men dette forsøg indgår ikke i evalueringen. Evalueringsgruppen har bestået af Dorte Hammelev, Lisbet Marcussen og Svend Erik Marcussen.
http://us.uvm.dk/gymnasie/udvikling/haefte29/omslag.htm?menuid=150515
 
22. oktober 2002 PIONEERS IN BIOLOGY - ET TILBUD TIL GYMNASIERNES BIOLOGIUNDERVISNING
Aarhus Universitet tilbyder gymnasierne at deltage i arrangementet "Pioneers in Biology -From DNA to Conservation", der finder sted mandag den 4. november fra klokken 9:00 til 16:30. Der er tale om et dagsarrangement med fire internationale talere: Professor Jens Christian Skou, professor emeritus Aarhus Universitet, Nobelprismodtager 1997 i kemi. Professor David Baltimore, præsident for California Institute of Technology (CALTEC), Nobelprismodtager 1975 i medicin. Dr. Niles Eldredge, leder af Paleontologiafdelingen ved American Museum of Natural History, New York. Professor Jane Goodall, grundlægger og leder af "The Jane Goodall Institute for Wildlife Research, Education and Conservation". "Pioneers in Biology" er i sin form nyskabende, ikke kun Danmark, men i hele Europa. Hvor andre videnskabelige arrangementer normalt samler en række store navne inden for et hovedområde, er det her lykkedes Aarhus Universitet at samle fire personer, hvis aktualitet og internationale standard berettiger en bred offentlig interesse. Som en konsekvens heraf har Aarhus Universitet etableret en produktion med henblik på web-broadcasting af arrangementet. Formålet hermed er primært at muliggøre en formidling af "Pioneers in Biology" til elever med biologi på højt niveau i gymnasiet, sekundært at give andre interesserede adgang til arrangementet via internettet. Den løsning, der tilbydes gymnasierne, er, at de - enten som blokdag eller som del af den ordinære mandagsundervisning - kan accesse en "secure server" dedikeret alene til gymnasier for dermed at sikre signal ud til gymnasierne, uanset hvordan interessen ellers er for at se arrangementet via nettet. Kvaliteten forventes at blive som live-tv med digitalt redigeret lyd og billede. Encodningen af signalet bliver således, at der ikke kræves specifikt licens-software, og dermed bliver der ingen ekstra omkostninger for tilmeldte gymnasier i den forbindelse. UNI-C udarbejder en manual for opkobling, som vil blive fremsendt til den/de ansvarlige undervisere, der så sammen med den dataansvarlige på det enkelte gymnasium kan forestå opkoblingen. Yderligere har Aarhus Universitet i samarbejde med tidsskriftet "Aktuel Naturvidenskab" produceret et 16 siders ekstranummer af bladet, med bl.a. biografier over talerne. Klassesæt heraf sammen med klassesæt af SPOR´s ekstranummer i forbindelse med professor Skous Nobelpris fremsendes til de tilmeldte gymnasier som supplerende skriftligt materiale. Samlet set håber arrangørerne at kunne tilbyde gymnasierne en interessant dag i selskab med fire af verdens førende forskere. Yderligere har organisationskomiteen bag "Pioneers in Biology" taget beslutning om at allokere et af fire aktive auditorier i Auditoriehuset (venue) til gymnasier, der måtte ønske at deltage i Aarhus. Dermed bliver gymnasierne de eneste, der reelt kan bestille plads til "Pioneers in Biology"!
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/nyheder/2002/dok2002/nyt62/pioneers.htm?menuid=150505
 
22. oktober 2002 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I BIOLOGI: RÅD OG VINK
Censorerne på den større skriftlige opgave i biologi er af fagkonsulenten blevet anmodet om at besvare en række spørgsmål på baggrund af erfaringerne fra skoleåret 2001/02. Tilbagemeldingerne fra censorerne er nu bearbejdet og samlet i et hæfte med råd og vink. Det kan læses på og udskrives fra UVMs hjemmeside.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/vejledninger/sso/biologi.htm?menuid=150560
 
22. oktober 2002 SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOLOGI 2002
Uddannelsesstyrelsen, GYM har nu udgivet dette års evaluering af skriftlig eksamen i biologi. Den er udarbejdet af opgavekommissionen - bl.a. på grundlag af censorernes indberetninger - og indeholder censorkommentarer til opgavesættet som helhed og til enkeltopgaver (formulering, figurmateriale m.m.) samt statistik over valgfrekvenser og karakterer. I dette års evaluering er der på baggrund af ønsker fra censormødet i februar 2002 desuden en kort forklaring på de typeord, der ofte benyttes i de skriftlige opgaver. Desuden gengives tre elevbesvarelser fra årets studentereksamen sammen med begrundelser for karaktererne. Endelig afsluttes med 10 gode råd til elever, der skal arbejde med besvarelse af de skriftlige opgaver.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/2002/biologi.htm?menuid=150560
 
26. september 2002 DESIGN ET FORSØG TIL DEN INTERNATIONALE RUMSTATION - OG VIND EN REJSE TIL ESA
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) inviterer sammen med Dansk Selskab for Rumfartsforskning og nogle af landets førende forskere på området unge naturvidenskabsinteresserede til at deltage i konkurrencen "Rumstation ISS", hvor man får mulighed for at konstruere et eksperiment, som ville kunne gennemføres på den internationale rumstation. Konkurrencen foregår som en holdkonkurrence, hvor to vinderhold i efterårsferien 2003 vil blive inviteret til at tage med UNF til ESA's tekniske hovedkvarter, ESTEC, i Holland. Lærere og elever ved landets ungdomsuddannelser opfordres til at deltage i konkurrencen bl.a. som en del at et undervisningsforløb eller som et afgrænset - om muligt tværfagligt - projekt. At gennemføre et forsøg om bord på rumstationen giver en række muligheder, som man kun vanskeligt kan simulere på jorden. Fx er effekten af tyngdekraften ophævet, og der er mulighed for at opbevare sit eksperiment i næsten perfekt vakuum. Samtidig følger der naturligvis en række vanskeligheder i forbindelse med at skulle sende et eksperiment i kredsløb, fx er der strenge krav til vægt og ydre mål. Udfordringen ligger altså i at udtænke og bygge et eksperiment, som på en gang udnytter de særlige muligheder på rumstationen og samtidig overholder en lang række tekniske krav. Eksperimenterne kan dække enhver faglig disciplin, fra astronomi, fysik og kemi til biologi og geografi. Regler og yderligere information om konkurrencen findes på www.esa.unf.dk Skoler, der ønsker konkurrencefoldere og plakater tilsendt eller ønsker uddybende information om konkurrencen, kan kontakte info@esa.unf.dk Projekter indsendes til UNF på denne adresse: Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Ny Munkegade, bygn. 520 8000 Århus C.
http://www.esa.unf.dk/
 
15. august 2002 OPDATERET OVERSIGT OVER PROJEKTER UNDER UDVIKLINGSPROGRAMMET FOR FREMTIDENS UNGDOMSUDDANNELSER
På Uddannelsesstyrelsens hjemmesider kan man læse aktuel oversigt over de (igangværende og afsluttede) projekter, der pr. 1. juli 2002 er registreret i PULS-databasen for det almene gymnasium og hf. Oversigten er opdelt efter følgende overskrifter: - Organisering og arbejdsformer - Faglig udvikling og fordybelse - Samspil mellem fagene - Eksamensformer - Overgang fra grundskolen - Overgang til de videregående uddannelse - Kompetenceudvikling (lærere og ledere) - Skolesamarbejde - Demokrati - Strukturforsøg - det almene gymnasium - Strukturforsøg - hf - Det virtuelle gymnasium - Standardforsøg 2001 - Standardforsøg 2002 - Standardforsøg – andre
http://us.uvm.dk/gymnasie/udvikling/forsoeg/almengym2.htm?menuid=150515
 
15. august 2002 EUROPADAG PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER
Fredag den 15. november får alle Danmarks gymnasiale uddannelser mulighed for at sætte Europa på dagsordenen: Engagere eleverne i en temadag - EuropaDagen - om Europas nutid og fremtid. Mandag Morgen har taget initiativet til EuropaDagen, som gennemføres i samarbejde med CIRIUS og afholdes i forbindelse med Uddannelsernes Internationale Dag. På EuropaDagen vil al aktivitet på de deltagende gymnasiale uddannelser fokusere på Europa. Formålet er at skabe debat blandt den unge generation og derigennem øge deres viden om og interesse for Europa. Projektet retter sig til elever på de fire danske gymnasiale uddannelser - gymnasiet (herunder studenterkursus), hf, hhx og htx - og omfatter dermed op mod 100.000 unge primært i alderen 15-18 år.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/2002/spansk.htm?menuid=150560
 
28. februar 2002 SOMMERSKOLE OM BIOTEKNOLOGI
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) har denne sommer valgt at sætte fokus på bioteknologien med afholdelse af den første nordiske biotek-sommerskole på dansk grund: BioTech Camp 2002. BioTech Camp 2002 afholdes i perioden 7.-13. juli. I løbet af denne uge får i alt 40 unge fra hele Norden muligheden for at opleve bioteknologien på tæt hold gennem laboratorieforsøg, virksomhedsbesøg, diskussioner og foredrag med førende forskere fra den danske bioteknologi-sektor. Kombineret med et socialt program, der ligesom de øvrige aktiviteter er planlagt og udført af bl.a. unge frivillige fra hele Danmark, er der sikret deltagerne en spændende og lærerig oplevelse under BioTech Camp 2002. Tilbudet om deltagelse i BioTech Camp 2002 henvender sig til elever i de almene gymnasier og hf samt htx-elever.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/nyheder/2002/dok2002/nyt53/sommerskoleinfo.pdf
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/nyheder/2002/dok2002/nyt53/sommerskoletilmelding.pdf
11. oktober 2001 SKRIFTLIG STUDENTEREKSAMEN I BIOLOGI 2001
På UVM’s hjemmeside kan man nu læse evalueringen af skriftlig studentereksamen i biologi maj 2001, der er udarbejdet på grundlag af censorernes indberetninger. Evalueringen er udarbejdet af opgavekommissionen i biologi og indeholder en sammenskrivning af kommentarerne til opgavesættet som helhed, til enkeltopgaverne samt til elevbesvarelserne. Afslutningsvis videregives censorernes gode råd og ideer til udviklingsarbejde. Censorerne vurderer, at det generelt er et godt opgavesæt. Sættet når fagligt langt omkring, men der efterlyses mere genetik og noget neurologi. Censorerne peger på forskellige muligheder for ændringer i den skriftlige prøve. Forslagene vil blive taget med i opgavekommissionens overvejelser om forsøg med den skriftlige prøve. Endelig gives der en række gode råd til elever, der skal arbejde med besvarelse af de skriftlige opgaver.
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/2001/biologi01.html
 
16. august 2001 INDBYDELSE TIL UNDERVISNINGS- OG EKSAMENSFORSØG I BIOLOGI (C-NIVEAU I GYMNASIET) SAMT I GEOGRAFI (C-NIVEAU I GYMNASIET OG HF)
Sammen med dette NYT udsendes indbydelser til skolerne om i indeværende skoleår at deltage i undervisnings- og eksamensforsøg i biologi på obligatorisk niveau i gymnasiet samt i geografi på obligatorisk niveau i gymnasiet og på hf-fællesfag. I begge tilfælde er der udarbejdet nye fagbilag og for biologis vedkommende tillige et supplement til den eksisterende undervisningsvejledning. Forsøget i geografi er begrænset til at omfatte ca. 20 klasser, mens alle kan deltage i biologiforsøget. Det understreges, at der skal være tilslutning fra samtlige elever på de hold, der beslutter sig for at deltage i forsøgene, og at skolerne skal iværksætte en procedure, som sikrer, at eleverne får reel mulighed for at tage stilling til, om de vil deltage i forsøget
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/nyheder/2001/dok2001/nyt44/bioindb.html
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/nyheder/2001/dok2001/nyt44/geoindb.html
16. august 2001 PROJEKTARBEDJE I GYMNASIET
Hæfte nr. 13 i serien af debat- og inspirationshæfter i forbindelse med Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser er en "håndbog i projektarbejde". Et af udviklingsprogrammets centrale indsatsområder drejer sig om undervisningens organisering, udvikling af nye tilrettelæggelsesformer samt undervisnings- og arbejdsformer med sigte på i samspil med den faglige udvikling at styrke såvel elevernes faglige som almene, personlige og sociale kompetencer. Uddannelsesstyrelsen lægger derfor stor vægt på formidling af erfaringerne med forskellige former for projektarbejde og andre elevaktiverende arbejdsformer. På denne baggrund har styrelsen anmodet to af Dronninglund Gymnasiums lærere, Bente Lukman Christensen og Aase Munk, om at sammenfatte og videregive erfaringerne fra skolens forsøg med projektarbejde i en form, som kan være direkte anvendelig på andre skoler. Da grundlaget bl.a. er egne praktiske erfaringer, foreligger der med dette hæfte en kort og systematisk brugsanvisning i projektarbejde - til inspiration og til konkret praktisk nytte for andre. Hæftet kan i øvrigt læses på
http://us.uvm.dk/gymnasie/udvikling/haefte13/omslag.htm
 
26. april 2001 GLOBAL ØKOLOGI
Sammen med dette NYT følger et prøveeksemplar af tidsskriftet Global Økologi. Det beskæftiger sig med globale miljøspørgsmål ud fra en økologisk, etisk og samfundsmæssig tilgangsvinkel, og det vil kunne anvendes i undervisningen i f.eks. samfundsfag og biologi i gymnasiet og på hf. Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange årligt. Tidligere udkomne numre af bladet kan læses på og udskrives fra www.GlobalØkologi.Nu
http://www.globalØkologi.nu/
 

 

 

Nyborg Gymnasium  |  Skolebakken 13, DK-5800 Nyborg, Danmark  |  +45 65 31 02 17  |  post@nyborg-gym.dkwebmaster