Undervisningsmiljøvurdering på Nyborg Gymnasium, foråret 2008
Arbejdet med vurderingen af undervisningsmiljøet på
skolen er blevet forestået af en gruppe bestående af tre elever valgt af
elevrådet og en ledelsesrepræsentant. De tre elever er Jonas Andersen,
2a Merita Jashari, 3e og Pernille Pors, 2f. Fra ledelsen har vicerektor
Per Juul Larsen deltaget.
Vurderingen af undervisningsmiljøet på skolen er
blevet lavet med udgangspunkt i et spørgeskema lavet af firmaet Aspekt,
der også efter følgende har leveret det datagrundlag, som denne rapport
er baseret på.
Spørgeskemaet er blevet tilpasset skolens særlige
karakteristika, bl.a. de tre ungdomsuddannelser. Desuden blev der
tilføjet en række spørgsmål, som nævnte gruppe også ønskede belyst.
Det statistiske materiale består af en samlet
Datarapportering for alle skolens 3 uddannelser, samt delrapporter for
hver af de 3 uddannelser: stx, hf og IB. Desuden har eleverne haft
mulighed for at uddybe og begrunde deres svar. Disse svar ligger for
hver af uddannelserne i et sæt bilag til datarapporteringen.
496 elever ud af en samlet elevgruppe på 595 har
besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 83.
341 af eleverne i undersøgelsen svarende til 69% er
piger, mens 155 drenge svarende til 31% har besvaret undersøgelsen.
74% af respondenterne går på stx mens hf- og
IB-eleverne hver udgør 13%.
Samlet set giver svargruppen i tabel 10 skolen som
helhed en middelkarakter. Det samme gælder administration og ledelse.
Derimod vurderes såvel undervisningen som skolens sociale miljø til at
ligge i den øvre ende af middel.
Skolens indretning og udseende ligger med en score
på 4,68 på 7-trinsskalaen i den nedre ende af middel.
Undervisningen
Samlet set vurderer svargruppen i tabel 10
undervisningen på skolen til at ligge i den øvre ende af middel bedømt
efter 7-trinsskalaen. Navnlig stx-eleverne ligger med karakteren 7,6
højt i bedømmelsen, mens hf-eleverne med 6,2 ligger lavest.
Langt størstedelen af eleverne er ifølge tabel 12
og 13 glade for at gå i skole og finder, at de lærer nok, har fået
opfyldt deres forventninger til skolegangen, at der stilles krav til
dem. De føler også i høj
grad selv ansvar for deres skolegang. Det bemærkes dog, at 27% svarende
til 133 elever ikke mener, at de lærer, ”hvordan de bliver gode til at
lære”, ligesom 25% svarende til 125 elever ikke finder, at de har fået
opfyldt deres forventninger til uddannelsen.
Langt de fleste finder ifølge tabel 14 og 15, at
lærerne er godt forberedte, dygtige og engagerede i deres undervisning.
Ligesom de tager eleverne alvorligt. Derimod peger hele 49% svarende til
241elever på, at der ikke er arbejdsro i undervisningen. Dette gælder
navnlig hf-eleverne. 22% af eleverne finder
ikke, at lærerne kommer til tiden.
En meget stor del (77%) af stx-eleverne finder, at lærerne er gode til
at forklare tingene. Derimod er kun ca. 45% af hf- og IB-eleverne i
stand til at svare positivt på dette synspunkt.
Næsten 1/3 af eleverne mener ikke, at lærerne er
gode til at give tilbagemelding på elevernes præstationer. 39% mener
heller ikke, at evaluering af undervisningen ”fører til ændringer”.
177 elever svarende til 36% af de adspurgte har
ifølge tabel 19 oplevet, at lærere har favoritelever. 59 elever svarende
til 12% har oplevet, at lærere har behandlet bestemte elever dårligt.
Mange er I det kommenterende materiale glade for,
at lærerne udviser fleksibilitet overfor elever, der i god tid gør
opmærksom på, at de på grund af særlige omstændigheder har
vanskeligt ved at aflevere en opgave til tiden.
Eleverne er også blevet spurgt om deres holdning
til forskellige undervisningsformer. Mange svarende til 36-42%
efterlyser i tabel 23 flere
gruppe- og klassediskussioner. Dette gælder navnlig stx-eleverne, mens
IB-eleverne i højere grad finder disse undervisningsformers omfang
passende. 42% mener, der er for mange skriftlige opgaver, mens 34%
finder, at der er for mange tværfaglige forløb.
Når eleverne i tabel 24 derimod bliver spurgt om,
hvilke undervisningsformer de lærer mest af, så peger flest svarende til
31-43% på klasse/holdundervisning, selvstændige opgaver, skriftlige
opgaver, gruppearbejde og klassediskussioner.
Også her afviger IB’erne ved en mindre tilfredshed med
gruppearbejde, mens klassediskussioner for eleverne på denne uddannelse
vægtes markant mere positivt. Kun 10% peger på tværfaglige forløb, kun
12% på elevfremlæggelser og kun 17% på gruppediskussioner.
Det kommenterende materiale viser, at der savnes
information om det 3-årige- henholdsvis 2-årige forløb, hvilke fag skal
man have hvornår, er de gængse spørgsmål. På fagniveau gør en del
opmærksom på, at de savner årsplaner for undervisningen ved skoleårets
start.
En del kritiserer koordineringen af de skriftlige
afleveringer, der for ofte ”bunkes”.
Mange elever er opmærksomme på, at der er købt
mange nye bøger, men i nogle fag er der stadig for mange gamle og
slidte.
43% af respondenterne mener, at der er for lille
elevindflydelse på valg af undervisningsformer og emner.
IT på skolen og i
undervisningen
En meget stor del af eleverne er ifølge tabel 29
kritiske overfor kvaliteten af skolens it-udstyr.
-
47% svarer negativt på udsagnet ”Vi har
adgang til det nødvendige it-udstyr, når vi har brug for det.
-
75% svarer negativt på udsagnet ”Skolens
it-udstyr fungerer godt”.
-
65% svarer negativt på udsagnet ”Der er
hurtig hjælp ved problemer med it-udstyret”.
-
26 % mener ikke, at de ubesværet kan
bruge egen bærbar pc på skolen.
Næsten alle oplever, at lærerne bruger Lectio i
undervisningen. Derimod finder mere end 1/3 af eleverne, at lærerne ikke
giver lektier for i Lectio inden kl. 16.00 dagen før. Det synspunkt er
mest udtalt blandt stx—og hf’eleverne, mens IB’erne er langt mere
tilfredse på dette punkt.
Elever med indvandrerbaggrund
Svarene på tabel
7 og 8 viser, 63 elever svarende til 13% af svargruppen har
indvandrerbaggrund. 84% af indvandrergruppen svarer, at deres danske
sprog er på niveau med de andre i deres klasse. 16% svarende til 10
indvandrerelever er ikke enig heri. 11% svarende til 7 elever blandt
indvandrereleverne
mener, at deres lærer behandler
dem anderledes end de øvrige i klassen.
De relativt få negative svar på spørgsmålene i
undersøgelsen tyder ikke på, at indvandrerelever på Nyborg Gymnasium
oplever særlige problemer på grund af deres anderledes baggrund. Men det
skal bemærkes, at 6 af de henholdsvis 11 og 7 elever alle går i skolens
pre-IB klasse.
Det sociale og
psykiske miljø
Næsten alle er glade for at gå på skolen. De mener,
at skolen er et rart sted at være og de føler sig ifølge tabel 18 trygge
ved at gå på skolen og ved at være i klassen. De føler sig alt i alt
respekterede af deres klassekammerater 8tabel 17). Navnlig gør 1g’erne i
det kommenterende materiale opmærksom på det gode sociale miljø, der er
blevet etableret i deres klasse
Rigtig mange kan ifølge tabel 17 lide at komme til
fester på skolen, men – måske lidt overraskende – svarer 94 elever eller
19% af de adspurgte negativt på dette udsagn. Det er bemærkelsesværdigt,
at der er relativt mange hf’ere i denne sidstnævnte gruppe.
Mobning er ifølge undersøgelsen et så godt som ikke
eksisterende problem blandt eleverne (tabel 19).
Når eleverne i tabel 20 bliver spurgt, om de
indenfor det sidste halve år har haft symptomer på stress, svarer 339
bekræftende. 84% af disse elever mener, at skriftlige afleveringer har
været en væsentlig
stressfaktor. 45% peger på lektier til timerne som en væsentlig
stressfaktor. Forhold udenfor skolen som problemer i familien,
erhvervsarbejde, fritidsinteresser og forældres forventninger scorer
alle betydeligt lavere som væsentlig stressfaktor.
Ledelse,
administration og studievejledning
Næsten alle finder ifølge tabel 25 og 26, at der
gives en god service på skolens kontor og 77% mener, at ledelsen lytter,
hvis elever kommer med problemer. En tilsvarende andel finder, at de fik
en god introduktion, da de startede på skolen.
Næsten alle mener ifølge tabel 28, at studievejlederne er imødekommende
ved henvendelser.
I de uddybende elevsvar i bilag til
datarapporteringen fremgår det, at der er stor ros til
eksamensplanlægningen og informationen herom. Derimod savner man
ordentlige begrundelser i Lectio for aflysning af undervisning.
Valg af uddannelse
(tabel 30-35)
En meget stor del (60%) af
eleverne begrunder deres valg af en af skolens 3 uddannelser med at den
valgte uddannelse passer til fremtidsplaner. Ligeså mange peger på
gymnasiet linjer/studieretninger eller på de gode muligheder for
videreuddannelse og beskæftigelse. Navnlig IB’erne scorer højt på disse
”målrettede” begrundelser. 47% peger på skolens beliggenhed i forhold
til hjemmet som en faktor, der har spillet ind på valg af uddannelse.
Relativt få angiver et godt orienteringsmøde/informationsmateriale og
brobygningskurser (henholdsvis 11- og 16%) som væsentlige faktorer for
valget af ungdomsuddannelse.
48% af respondenterne vil tabel 31 holde sabbatår
efter eksamen. 32% - og det er navnlig IB’ere - vil straks læse videre,
mens 20% er enten uafklarede eller vil noget helt andet.
72% af de elever, der straks vil læse videre, overvejer en lang
videregående uddannelse, 20% en mellemlang uddannelse, mens kun 3% peger
på en kort videregående uddannelse. Hf’erne vil primært de mellemlange
uddannelser og i langt mindre grad de lange videregående uddannelser.
Blandt de lange viderergående uddannelser scorer de samfundsfaglige og
økonomiske højest med 30% De naturvidenskabelige- og humanistiske
uddannelser foretrækkes begge af 18% af de elever, der straks vil læse
videre.
De elever, der straks vil starte på en mellemlang uddannelse,
foretrækker de pædagogiske uddannelser (44%), mens 19% vil social- og
sundhedsuddannelserne. – Det skal dog bemærkes, at datagrundlaget her er
beskedent.
Det fysiske og
æstetiske miljø (tabel 36-38)
Skolens indretning og udseende vurderes som nævnt
samlet set i tabel 10 til at ligge i den nedre ende af middelniveau.
Pladsforhold i lokalerne, indeklimaet generelt samt rumtemperaturen er
ifølge omkring 40% af eleverne problematiske. 43% finder, at der er for
få områder til gruppearbejder. 79% mener, at rengøringen på skolen er i
orden. Mange er opmærksomme på de gammeldags toiletforhold. Der savnes
elevskabe.
60% efterlyser hyggekroge på skolen, mens langt de fleste (89%) finder,
at kantinen er et hyggeligt sted at komme (tabel 25). I det hele taget
er der i det kommenterende bilagsmateriale stor ros til den venlige
betjening i kantinen.
En meget stor del af eleverne (75%) svarer negativt
på udsagnet ”Vores skole er spændende indrettet”. 41% efterlyser
udsmykning på skolen.
I det uddybende materiale er en række elever
kritisk opmærksomme på den lange transporttid fra nogle lokaliteter. Det
er blevet aftalt, at inspektor Arno Hansen deltager i et elevrådsmøde
for opklarende spørgsmål
Jonas Andersen, 2a
Merita Jashari, 3e
Pernille Pors, 2f
Per Juul Larsen, vicerektor
|
