-Stemningsbilleder fra en helt
almindelig weekend på kostskolen
Efteråret er over os, men alligevel er vi så heldige, at vi stadig kan
nyde sensommerens milde vind og lune solstråler. Det blev nydt i fulde
drag i september måneds næstsidste weekend.
Som altid går weekenden med at lave lektier, klare praktiske pligter på
kosten, få vasket tøj (i denne weekend ekstra meget pga studietur ;-).
Der ud over bliver der hygget med kammeraterne, bagt kage, spillet musik,
gået og løbet ture, trænet i fitnessrummet, spillet fodbold på plænen,
spillet pool i opholdsstuen, slappet af i tv-stuens sofaer, slikket sol
ude i kostskolens have, diskuteret hen over aviserne om nyheder, kærlighed
og meget andet, samt nydt kostskolens lækre weekendbrunch og varme
aftensmad.
Det skønne septembervejr skulle nydes ekstra meget i denne weekend, så
lørdag blev der grillet, spist og hygget udenfor og derefter var der gang
i diverse brætspil og lege i kostskolens spisesal.