IB
Ansøgning om optagelse
Forudsætningen for at gennemføre en international studentereksamen er
evne og vilje til at honorere de store faglige og personlige krav, der
stilles. Det er derfor vigtigt, at man som ansøger gør sig klart, hvilke
særlige grunde man har til netop at vælge denne uddannelse. Det er også
vigtigt, at man gør sig klart, hvilke forudsætninger man har for at
gennemføre en international uddannelse og eksamen på engelsk.
Pre-IB klassen
Danske og udenlandske elever med 9 eller 10 års skolegang kan optages
i pre-IB klassen, hvis de er vurderet gymnnasieegnet. Der kræves
gode engelskkundskaber, idet undervisningen foregår på
engelsk med engelsksproget materiale. Der tilbydes et kursus i dansk til
elever, som ikke har tilstrækkelige kundskaber til at følge den
normale danskundervisning på 1.g-niveau.
Elever der har gennemført Pre-IB klassen med et
tilfredsstillende resultat kan optages på det to-årige Diplomkursus. Elever der ikke optages på Diplomkurset
og elever der fortryder uddannelsesvalget fortsætter i det danske
gymnasiums 2.g, matematisk linie.
IB-Diplomkurset
Som nævnt ovenfor optages elever der efter skolens vurdering har
gennemført pre-IB klassen med et tilfredstillende resultat.
Til Diplomkurset optages foruden elever fra Pre-IB klassen
også elever der har gennemført 11 års skolegang, hvoraf en væsentlig
del er foregået i udlandet. Det kan være unge danske, der kommer hjem
efter et eller flere års skolegang i udlandet og skal genoptage deres
uddannelse i Danmark. Det kan også være udenlandske unge, der opholder
sig i Danmark i ungdomsårene.
Hvordan søger man om optagelse i Pre-IB og på IB?
Ansøgningsskema fås ved henvendelse til skolen eller kan downloades
her.
Sammen med ansøgningsskemaet fremsendes en udtalelse om
gymnasieegnethed fra den afleverende skole. Ansøgningen vedlægges en
kopi af de senest opnåede karakterer, samt en udførlig redegørelse
fra ansøgeren for ønsket om at blive optaget i Pre-IB klassen
eller direkte i 1.IB diplomklasse, herunder forudsætninger og
motivation for at gennemføre og vælge en international
studentereksamen.
I april måned vil man få skriftlig besked om optagelse. Nogle
ansøgere vil blive indkaldt til en optagelsessamtale på skolen.
Ansøgere der dels har særlige grunde til at begynde eller fortsætte
en international uddannelse vil blive prioriteret højt.
Ansøgningsfristen er den 15. marts
(Ansøgninger efter den 15. marts kan komme i betragtning,
hvis der er ledige pladser på uddannelsen)
Undervisningen er gratis. Det forudsættes dog, at eleverne i et
vist omfang - som i det danske gymnasium - selv anskaffer sig ordbøger
og en lommeregner.
Man kan bo på Kostskolen
Nyborg Gymnasium har en
kostafdeling
med gode faciliteter. Her kan man bo, mens man tager en international
studentereksamen, hvis f.eks. ens forældre bor i udlandet eller langt
fra Nyborg, eller hvis man ønsker at bo uafhængigt af sin familie og
alligevel i trygge rammer. Informationsmateriale om Kostafdelingen kan
rekvireres ved henvendelse til skolen.
|