Undervisningsmiljøvurdering
december 2005
Indhold
Undersøgelsen
1.
Fysisk- og æstetisk undervisningsmiljø
2. Psykisk
undervisningsmiljø
Handlingsplanen
1.
Fysisk- og æstetiske undervisningsmiljø
2. Psykisk undervisningsmiljø
Til kortlægning af evt. problemer/problemområder er benyttet
elektronisk spørgeskema, som eleverne har besvaret i foråret 2005.
Undervisningsmiljøvurderingen er opdelt i to dele:
1. Fysisk- og æstetisk undervisningsmiljø
- Undervisningslokaler
- Toiletforhold
- IT-forhold
- Fællesarealer inde
- Fællesarealer ude
- Kantineforhold
- Garderobeforhold
- Information
- Andet
2. Psykisk undervisningsmiljø
- Forholdet mellem elever og den enkelte lærer
- Forholdet mellem eleverne indbyrdes
- Generelle forhold
Resultat
Alle skolens elever havde mulighed for at besvare
spørgeskemaet. 160 af eleverne besvarede spørgeskemaet.
Spørgsmålene var udformet som udsagn man skulle erklære sig
enten: meget enig, lidt enig, lidt uenig eller meget uenig i
1.
Fysisk- og æstetisk undervisningsmiljø
Undervisningslokaler
Eleverne udtrykker deres tilfredshed med udstyret i
undervisningslokalerne (tavler, It-udstyr, overhead mm.). Eleverne er
tilfredse med den elektriske belysningen, men 10% af eleverne udtrykker, at
de ikke kan se hvad der foregår på tavlen. Det fremgår ikke af
undersøgelsen, om det skyldes manglende belysning, eller om det skyldes, at
de bliver blændet af solen, som 20% af eleverne giver udtryk for hænder af
og til.
En stor del af eleverne påpeger, at temperaturreguleringen
ikke er tilfredsstillende i undervisningslokalerne. Om sommeren er de meget
varme, og om vinteren er de for kolde. Eleverne ønsker bedre udluftning i
lokalerne, da der lugtproblemerr efter spisepausen. Specielt lokale nummer
15 bliver fremhævet som et lokale med lugtproblemer
90% af eleverne giver udtryk for, at rengøringen i
undervisningslokalerne er tilfredsstillende.
Toiletforhold
Generelt er besvarelserne negative omkring skolens
toiletfaciliteter. 35% af eleverne angiver, at der er for få toiletter og
deres placering ikke er tilfredsstillende, mens 30% er lidt uenige og kun
15% er enige i udsagnet. 10% af eleverne mener, at toiletterne er rene og
pæne, hvilket 86% af eleverne er mere eller mindre uenige i. Der gøres
opmærksom på, at der ikke altid er sæbe, håndklæder og toiletpapir nok på
toiletterne. Der gøres opmærksom på, at der er dårlig udluftning af
drengetoilettet samt at dørene indtil de enkelte båse ikke alle kan låses på
pigetoilettet. Eleverne tilkendegiver, at toiletterne trænger kraftigt til
en renovering, samt det vil være ønskeligt med toiletter placeret flere
steder på skolen.
IT-forhold
Antallet af PC-er er utilstrækkeligt. Halvdelen af eleverne
svarer, at de ikke kan komme til en PC, når der er brug for det. Om
EDB-arbejdspladserne påpeger ca. 40 – 55% af eleverne, at de ikke kan
justerer stolen og det vil være ønskeligt med mere plads om den enkelte
arbejdsstation, således at flere kan sidde om skærmen.
Fællesarealer inde
Eleverne påpeger at de mangler områder til gruppearbejde,
hvor de kan sidde uforstyrret. De kunne godt tænke sig noget mere
vægudsmykning, dvs. som der forefindes på lærergangen. Enkelte udtrykker
ønske om områder, hvor der er aktiviteter til evt. hultimer. Der tænkes på
bordfodbold og lignende.
Fællesarealer ude
Cykelparkering er ok, men der mangler parkeringspladser til
de elever, der er i bil.
Næsten halvdelen af eleverne mener ikke, at de har gode
udefaciliteter i deres pauser. Der ønskes flere bænke, specielt i
rygerområdet.
Kantineforhold
Der er generelt tilfredshed med kantinens udvalg. En stor del
af eleverne påpeger, at kantinen er for lille, da alle eleverne ikke kan
være der, samt at den er kold om vinteren. Flere elever påpeger, at
undervisningslokalerne lugter, da elever bliver nødt til at spise i disse
pga. manglende pladser i kantinen.
Garderobeforhold
En stor gruppe af eleverne mener ikke, at garderobe
forholdene er tilfredsstillende, da de ikke ønsker at hænge deres overtøj
uden opsyn. Derfor ønsker de knagerækker inde i lokalerne. Desuden er der et
ønske om individuelle skabe til bøger mm.
Information
ElevrådàElever
Ca. 40% af eleverne mener, at informationen fra elevrådet er
tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, mens 27% af eleverne er
utilfredse eller meget utilfredse.
LedelseàElever
Om den daglige information fra skolens ledelse om
lokaleændringer aflysninger mm. er 45 % af eleverne tilfredse eller meget
tilfredse, mens 32% af eleverne er utilfredse eller meget utilfredse. De
resterende 23% er enten neutrale eller har ikke besvaret spørgsmålet.
Generelt om skolen
Eleverne udtrykker generel tilfredshed med skolens
vedligeholdelse og udtrykker, at de lokaler der er lyse og med udsmykning
er behagelige at være i. Specielt fremhæves de nye fysiklokaler og
musikbygningen positivt. Eleverne udtrykker bekymring i tilfælde af brand,
da skolen ikke har afholdt brandøvelse.
2. Psykisk
undervisningsmiljø
Forholdet mellem elever og den enkelte lærer
Forholdet mellem elever og den enkelte lærer tegner tendenser
i både positiv og negativ retning.
Under 15 % af eleverne angiver, at de ikke har mulighed for
at få indflydelse på undervisningens indhold eller form.
Under 10% af eleverne angiver at de er utilfredse med
lærerens formidling af undervisningen, og de har svært ved at få faglig
hjælp af læreren udenfor den formelle undervisning. Langt den største del af
eleverne (87,3%) angiver, at de i mere eller mindre grad ved hvad lærerne
forventer af dem.
Dog er der et klart signal om, at elever og lærere skal blive
bedre til at afklare deres forventninger til hinanden, da 76% af eleverne
ønsker dette i mere eller mindre grad.
Mest markant er, at over 50% af eleverne har oplevet at føle
sig forfulgt af en eller flere af deres lærere. 12.5% oplever dette i høj
grad, 12,5% i nogen grad mens 28,1 har følt det i mindre grad.
Mange kommentarer har gået på, at lærerne skal blive bedre
til at koordinere de skriftlige afleveringer og overholde
koordinationsskemaet.
Forholdet mellem eleverne indbyrdes
Forholdet mellem eleverne i en klasse tegner tendenser i både
positiv og negativ retning.
90% af eleverne føler sig ikke mobbet af klassekammeraterne,
mens 7% af eleverne føler sig mobbet i mindre grad. 3% af eleverne angiver,
at de bliver mobbet flere gange om ugen.
77% af eleverne angiver, at de ikke føler sig holdt udenfor i
skolen. Mens 21 % angiver, at de i mere eller mindre grad føler sig holdt
udenfor, og 2% føler sig i høj grad holdt udenfor.
70-80% af eleverne angiver positive svar med hensyn til,
hvorledes de føler sig tilpas i klassen, og at de hjælper hinanden samt
hvorvidt de har kammerater på skolen.
De sociale aktiviteter som finder sted på skolen finder 70%
tilfredsstillende, mens 13% finder det utilfredsstillende. En del elever
ønsker at få hytteture i 1.g. genindført. Der er også ønsker om ikke faglige
aktiviteter mellem klasserne (gerne på tværs af årgange og studier).
Generelle forhold
90% af elever udtrykker, at de faglige udfordringer er
passende for dem. Alligevel føler 42.5% af eleverne sig ofte stressede og
45% er af og til stressede. 50% af eleverne angiver, at de af og til eller
ofte ikke får afleveret deres opgaver til tiden. 3.8% af eleverne angiver,
at de aldrig er afslappede i skolen, mens 33,1% af eleverne sjældent er
afslappede.
1.
Fysisk- og æstetiske undervisningsmiljø
Eleverne peger på en række
problemer, som er velkendte, men som kun kan løses hen over en større
renovering og udbygning af skolen. Det drejer sig om, den alt for lille
kantine, de utidssvarende toiletforhold og de manglende
stille-arbejdspladser til gruppearbejde og individuelt arbejde udenfor
klasseundervisningssituationen.
I forbindelse med overgangen til
selveje vil skolen sætte et udredningsarbejde i gang med henblik på
under det statslige selveje forhåbentligt at få noget gjort ved de
nævnte problemer og andre bygningsmæssige problemer og mangler.
Nærværende undervisningsmiljøvurdering vil indgå i udredningsarbejdet,
ligesom eleverne naturligt vil blive taget med på råd.
Eleverne peger desuden på en række
konkret bygningsproblemer.
- nr.
15 er blevet gennemgribende renoveret hen over sommerferien.
- Temperaturen
i lokalerne er termostatreguleret. Det burde kunne klare
temperaturudsving i vinterhalvåret (hvis man lader være med at stille
ændre på termostatindstillingen). Om sommeren må man åbne et vindue. –
Pedellen laver jævnligt temperaturmålinger i lokalerne og
rengøringspersonalet justerer dagligt termostaterne, hvis der er blevet
stillet på dem.
- Madlugten
efter spisepausen (knytter sig til kantineproblemet) kan her og nu også
kun klares ved at man åbner et vindue efter pausen.
- Vi
arbejder løbende med at etablere mere vægudsmykning på gangene og i
lokalerne.
- Det
er vist nok meget sjældent, at den store parkeringsplads er fyldt helt
op.
- Skolen
har netop gennemført en brandøvelse.
- Hvad
angår de påpegede problemer vedr. rengøring af elevtoiletter, manglende
sæbe og papir samt ikke fungerende låse, så vil disse ting blive bragt
i ordenvia en drøftelse med pedeller og rengøringspersonale.
Eleverne peger på følgende
problemer vedr. IT-forhold:
Antallet af maskiner:
Der er kun mulighed for at opsætte
meget få yderligere maskiner permanent, da pladsen ikke er til det i de
eksisterende bygninger. Løsningen er, at eleverne selv medbringer
bærbare computere og at skolen i øvrigt har de nødvendige faciliteter
til at eleverne kan bruge deres computere på skolen
Mulige punkter til handlingsplan
- Det skal sikres, at der på skolen
er et velfungerende trådløst netværk, og at det udbygges med
yderligere access-points, hvis der er behov for det. (kommentar:
access-points er billige)
- Det kan overvejes om skolen skal
formidle salg af trådløse netkort eller måske udleje dem til elever
- Antallet af stikkontakter i
klasselokaler og studieområder er for lille. Da batterikapaciteten i
bærbare pc’ere ofte er mindre god, bør der i højere grad end nu være
mulighed for at få adgang til strømforsyning (kommentar: permanente
løsninger er dyre, og bliver måske overflødiggjort i takt med at der
udvikles nye batterityper til bærbare PC'ere. Man kan måske overveje
løsninger med forlængerledninger og stikdåser)
- Eleverne har problemer med, hvor
de skal anbringe deres computere, når de ikke bruger dem. Mulighederne
for etablering af aflåselige skabe hertil skal undersøges
EDB-arbejdspladserne
- Det skal tilstræbes, at der ved
alle edb-arbejdspladser er justerbare stole
Mere plads om den enkelte
arbejdsstation
Ønske kan kun imødekommes ved at
skære ned på antallet af computere. Der er ganske rigtigt ikke meget
plads ved den enkelte arbejdsplads i EDB-lokalet men mere plads i
biblioteket og studieområderne.
2. Psykisk
undervisningsmiljø
Elevrådet drøfter, hvilke konkrete
begivenheder, der er anledning til den oplevelse som mere end 50% af
eleverne giver udtryk for: at de føler sig forfulgt af en eller flere af
deres lærere. Drøftelsen sker med henblik på at udforme et spørgeskema,
som kan afdække problemet og lægge op til en handlingsplan.
Hvad angår mobning så er selv den
lave procentdel af eleverne der giver udtryk for at det finder sted for
meget. Alle opfordres til at forebygge, at mobning ikke finder sted.
For lærere og ledelse:
Anders Sørensen, sikkerhedsrepræsentant
Hanne Josephsen, rektor
For Elevrådet:
Kit El-Moussalli 1q
Cecilie Sarnec 1e
December 2005
|