Der foretages i januar hvert 3. år en Undervisningsmiljøvurdering.
Undervisningsmiljøvurdering 2010/11
Som et led i skolens samlede evalueringsplan og i forbindelse med skolens ressourceregnskab, blev der i 2010 i løbet af ugerne 43, 44 og 45 gennemført en Elevtrivselsundersøgelse (herefter: ETU) for alle skolens elever og kursister. Undersøgelsen var internetbaseret og blev udarbejdet i samarbejde med firmaet Aspekt, i en fælles aftale med skolerne under GymFyn-samarbejdet.
Selve undersøgelsen bygger på et koncept fra Aspekt, som blev tilpasset til Nyborg Gymnasium af et lille udvalg (ETU-udvalget) bestående af elevrepræsentanterne fra Elevrådet (ER) i Sikkerhedsudvalget Andreas Rettrup Ditlevsen 1p og Jonas Krogh Søndergård 2e og uddannelsesleder Jimmy Mangelsen. Til vores IB- elever gennemførtes undersøgelsen i en engelsk version.
Undersøgelsen bestod af en lang række spørgsmål, der i afrapporteringen er blevet inddelt i nogle overordnede kategorier: Baggrundsspørgsmål, Overordnede vurderinger, Elevernes motivation, Lærere, Undervisning, Frafald, Socialt miljø, Planlægning og kommunikation, Fysisk/æstetisk miljø, Udvidet it, Fremtidplaner, Skolevalg og Kostafdeling. Afrapporteringen stod Aspekt for.
Efterbehandlingen af undersøgelsen startede med en gennemgang i ETU-udvalget, hvor Jonas Krogh var blevet erstattet af Samuel Jonathan Watsham 1d. Gennemgangen tog udgangspunkt i den overordnede Datarapportering, og hvor der var behov for det, blev de andre tre rapporter inddraget til en nærmere undersøgelse. Det var udvalgets opgave, at finde de spørgsmål og svar i undersøgelsen, der fremstod som bemærkelsesværdige, og dernæst komme med forslag og anbefalinger til den videre behandling. Den del af undersøgelsen, der vedrørte kostafdelingen, blev behandlet på Kostskolen.
Der deltog 627 ud af 711 elever/kursister i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 88%. Af dem var 12% fra hf, 68% stx og 20% IB. Elevernes overordnede vurdering af Nyborg Gymnasium lå på en 10-trinsskala på 6,9, altså et ganske højt niveau. Dette hænger meget godt sammen med den generelle gennemgående vurdering gennem hele undersøgelsen.
Som et gennemgående tema kan udvalget konstatere, at der generelt er plads til bedre dialog mellem elev-kursist/hold og underviser.
Udvalget har set nærmere på følgende spørgsmål/udsagn og svar:
”Lærerne motiverer mig”
Her er 30% delvis uenig og 5% helt uenig i udsagnet.
Udvalget har følgende bemærkning:
Vi anser det som problematisk, at 35% har en lav motivation. Det har alle parter en interesse i at forbedre.
Udvalget har følgende anbefaling:
Det er den enkelte underviser og holds fælles ansvar at løfte motivationen. Begge parter har en pligt til at gøre opmærksom på det, når man oplever problemer. Det følges op af en drøftelse mellem underviser og hold, evt. i forbindelse med den løbende evaluering af undervisningen.
Tages op i ER og på PR
”Lærerne giver ofte tilbagemeldinger på mine præstationer og min arbejdsindsats”
Her er 26% delvis uenig og 5% helt uenig i udsagnet.
Udvalget har følgende bemærkning:
Vi ser det som et positivt udtryk for, at eleverne/kursisterne gerne vil have svar på, om de gør fremskridt i undervisningen. Som det er i dag imødekommes dette ønske ikke tilfredsstillende ude på holdene.
Udvalget har følgende anbefaling:
Underviserne skal prøve at integrere evalueringer ind i den daglige undervisning, hvor underviserne i dialog med holdet finder nogle evalueringsformer, begge parter anser som meningsgivende, evt. i forbindelse med den løbende evaluering af undervisningen.
Tages op på PR
”Vi har indflydelse på undervisningen”
Her er 27% delvis uenig og 4% helt uenig i udsagnet.
Udvalget har følgende bemærkning:
Svaret kan ses i sammenhæng med motivationen. Godt nok er der mange, der mener, de ikke har indflydelse (eller motivation), men det er måske ikke nødvendigvis noget underviseren kan ændre.
Udvalget har følgende anbefaling:
I de tilfælde hvor eleverne/kursisterne ønsker mere indflydelse, bør de gå i dialog med underviseren, som på sin side er åben for denne dialog, evt. i forbindelse med den løbende evaluering af undervisningen.
Tages op i ER og på PR
”Der er arbejdsro i undervisningen”
Her er 34% delvis uenig og 8% helt uenig i udsagnet.
Udvalget har følgende bemærkning:
Der er alt for mange, der ikke har arbejdsro i undervisningen. Det skal der gøres noget ved.
Udvalget har følgende anbefaling:
Eleverne/kursisterne har en pligt til at bakke op om arbejdsroen i undervisningen og det gode læringsmiljø. Det anbefales at underviserne aftaler en mere ensartet tilgang til, hvordan der skabes arbejdsro.
Tages op i ER og på PR
”Lærerne koordinere tidspunkter for opgaveafleveringer”
Her mener 29%, at det sker sjældent og 6% aldrig.
Udvalget har følgende bemærkning:
Det er ikke godt nok, det giver helt uacceptablet, skæve arbejdsbelastninger for de enkelte hold.
Udvalget har følgende anbefaling:
Underviserne, klassens teams og ledelsen børe have mere fokus på området og den enkelte elev/kursist har en forpligtigelse til selv i rette tid at gøre opmærksom på skæve arbejdsbelastninger.
Tages op i ER, på PR og i ledelsen
”Vi drøfter resultaterne af undervisningsevalueringerne i klassen”
Her mener 33% at det sker sjældent og 8% aldrig.
Udvalget har følgende bemærkning:
Det er ikke acceptabelt og bør forbedres. Det har en sammenhæng med det individuelle orienterede spørgsmål: ”Lærerne giver ofte tilbagemeldinger på mine præstationer og min arbejdsindsats”.
Udvalget har følgende anbefaling:
Underviserne bør i højere grad tænke i at verbalisere og gøre deres undervisningsevalueringer mere synlige. Holdet og underviseren har en forpligtigelse til at tage initiativ til en dialog, hvis de oplever at der et problem.
Tages op i ER og på PR
”Ledelsen på uddannelsen tager forslag fra eleverne seriøst”
Her er 21% delvis uenig og 4% helt uenig i udsagnet.
Udvalget har følgende bemærkning:
Det er oplevelsen, at det tager for lang tid, før ledelsen dels lytter til og dels gør noget ved rimelige elev forslag.
Udvalget har følgende anbefaling:
Det er udvalgets opfattelse at etableringen af NELL-udvalget i skoleåret 2010/11kan imødekomme en stor del af kritikken.
”Skolen er konsekvent overfor useriøse elever”
Her er 27% delvis uenig og 19% helt uenig.
Udvalget har følgende bemærkning:
Hvis useriøsitet ses som et alt for stor fravær, er der to forhold, der spiller ind. Dels er kendskabet til proceduren omkring behandlingen af elever/kursister ikke god nok. Dels kender de fleste ikke de særlige forhold, der kan være for enkelte elever, som kan forklare deres fraværsprofil.
Useriøsitet dækker desuden over forstyrrende adfærd.
Udvalget har følgende anbefaling:
Omkring fravær bør ledelsen gøre mere for at gøre opmærksom på proceduren og de hensyn, der kan tages i den sammenhæng. Ved forstyrrende adfærd bør underviseren i højere grad melde det tilbage til ledelsen, som i første omgang henviser eleven/kursisten til en samtale med en vejleder.
Tages op på PR og af ledelsen
”Hvor tit bruger du computeren til underholdning i timerne, fx chat, Facebook, film, mv.?”
Her siger 37%, at de ofte gør det, og 9% altid.
Udvalget har følgende bemærkning:
Det er helt uacceptabelt og ikke foreneligt med en undervisningssituation, hvilket fremgår af studie- og ordensreglerne, hvor der står, at man skal deltage aktivt i undervisningen.
Udvalget har følgende anbefaling:
Udvalget anbefaler dialog frem for forbud for at bibeholde tillidsforholdet mellem underviser og hold. Teamet tager en diskussion med klassen om hensigtsmæssig brug af computer i undervisningen.
Tages op af klassens team