SiteMap
Kontakt
Lectio
Kantine

Samfund og business

Samfundsfag A, Matematik A, Erhvervsøkonomi C

Interesserer du dig for samfundsforhold og for emner som 

  • globalisering
  • internationale forhold som konflikter/fred, miljø og folkevandringer
  • vækst og grænser for vækst
  • prognoser og skemaundersøgelser
  • virksomhedsøkonomi og beslutningsprocesser
  • økonomiske svingninger
  • så er denne studieretning noget for dig! 
     

Studieretningsfagene

I samfundsfag vil du ikke kun komme til at arbejde med økonomi, politik/international politik og sociologi. Du vil også komme til at arbejde med problemstillinger som miljø, bæredygtig udvikling og vækst. Undervejs inddrager vi forskellige samfundsvidenskabelige metoder og undersøgelser – for eksempel udarbejder og bearbejder vi spørgeskemaundersøgelser. Samfundets udvikling under påvirkning af forskellige kulturelle, politiske og økonomiske betingelser er vigtige emner i forløbet.

I matematik arbejder vi med logik og matematiske beviser. Vi undersøger, hvordan spørgeskemaer kan analyseres og ser på begrænsninger og muligheder. Vi ser også på forskellige måder at vokse på – og for eksempel på, hvordan vi med matematikken kan bestemme, hvornår noget vokser hurtigst.Vi arbejder naturligvis med IT og andre matematikprogrammer, der kan tegne og hjælpe os med at forstå samfundet.

Du vil i erhvervsøkonomi lære at forstå principperne bag virksomhedernes økonomi og regnskab. Du kommer også til at beskæftige dig med virksomhedernes organisation, kundesegmentering, markedsføringsstrategi samt forskellige ledelsesmodeller. I den forbindelse skal du foretage en virksomhedsvurdering og en aktieanalyse. Vi arbejder desuden projektorienteret med aktuelle virksomhedscases. Du skal bl.a. udvikle en idé til en virksomhed og opstille en forretningsplan med markedsanalyse, strategiovervejelser og budgetter. 

 

På tværs af fagene

Der vil være tværfaglige forløb, hvor vi arbejder med økonomi, miljø og grænser for vækst. Vi kigger på tværs – og på emner som politiske taler, global befolkningsvækst, ressource- og energiproblematikker/forsyningssikkerhed og alternative energiformer.

Sidst opdateret 06-12-2011