SiteMap
Kontakt
Lectio
Kantine

Valgfag

Naturgeografi B - hf


Identitet og mål
Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring.

Eleverne skal tilegne sig kundskaber, så de forstår, hvordan ny viden og teknologiske innovationer har betydning for udnyttelsen af naturens resurser og den samfundsøkonomiske udvikling.

Kernestof
Globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden danner rammen for naturgeografi B. Der lægges vægt på forskellige samfunds natur- og resursegrundlag og deres forvaltning heraf, samt dets samspil med menneskets livsvilkår.

Som det fremgår af nedenstående, vil vi i Naturgeografi B arbejde i dybden med en række af de områder, der tilhører kernestoffet på c-niveauet.
  • Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle resurse og miljøforhold
    • Jorden og livets udvikling i et langt tidsperspektiv
    • Jordens opbygning, den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
    • landskabernes dannelse og udvikling
    • relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet.
    •  

  • Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår
    • klimasystemet, det globale vindsystem og havstrømmene
    • klimazoner og plantebælter
    • klimaets betydning for produktion
    • klimaændringer på forskellige tidsskalaer
    • relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet.
    •  

  • Vand, vandresurser og deres udnyttelse
    • vandets kredsløb, aktuel og potentiel fordampning, afstrømning, nedsivning, grundvand, vandløb
    • anvendelse af vand i forskellige produktioner
    • vandets samfundsmæssige betydning i relation til resurse-, forsynings- og miljøproblemer
  • Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi 
    • det globale kulstof-kredsløb
    • vedvarende og ikke-vedvarende energiresurser
    • energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning
    • energivalg og energiplanlægning.
    •  

  • Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed
    • produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og resursegrundlag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold
    • betydning for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling
    • produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed.
    •  

  • Planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser
  •  

  • Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre
    • Anvendelse og analyse af kort
    • Tolkning af billedmateriale
    • Analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse af GIS (Geografiske Informations Systemer)

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde, feltarbejde og ekskursioner er arbejdsformer, der skal indgå i undervisningen. Varierede arbejdsformer skal anvendes for at sikre, at eleverne når de faglige mål, og at den samlede læreproces styrkes. Det faglige kernestof skal kombineres således, at uddannelsestiden ikke opsplittes i mange korte forløb. Arbejdsformer med stort indhold af praktiske, empiriske og data-analytiske elementer skal udgøre en væsentlig del af uddannelses­tiden. Projektarbejder, hvor eleverne arbejder med selvstændig problemformulering og research, skal være en naturlig del af uddannelsestiden.

Evaluering og eksamen
Naturgeografi B er nu i lighed med de øvrige naturvidenskabelige fags B-niveauer også et fag med skriftlig årskarakter.
Der afholdes en mundtlig eksamen på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator.
Opgaven indeholder en række kendte og ukendte materialer/bilag i tilknytning til et af de behandlede emner.