Kvalitetssikringssystemet på Nyborg Gymnasium

Nyborg Gymnasiums kvalitetssikringssystem bygger på bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering indenfor de gymnasiale uddannelser (Bekendtgørelse nr. 23 af 11/01/2005).

Ifølge bekendtgørelsen skal
Nyborg Gymnasium udbyder 3 gymnasiale uddannelser – stx, hf og IB. Desuden er der knyttet en kostafdeling til skolen. Kvalitetssystemet i det følgende omfatter hele skolens virkefelt, og når der ikke direkte er nævnt en særlig skoleform, vil konceptet omfatte alle skolens uddannelser.

Systematiske evalueringer og opfølgninger herpå er et helt naturligt element for en skole, der ønsker at være i fortsat udvikling. Nedenfor følger en beskrivelse af systemet med procedurer for udvælgelse af nøgleområder til evaluering, evalueringsformer og procedurer for opfølgning på de konkrete evalueringer.

Værdigrundlaget

Nyborg Gymnasiums mål for denne selvevaluering bygger på skolens værdier, mission og vision. På skolen er det primære værdimæssige mål at skabe de bedst mulige betingelser for, at vores elever på alle tre uddannelser kan nå relevante faglige kompetencemål og tilegne sig studiekompetence i henhold til uddannelsernes regelgrundlag for fag og undervisning. Hertil kommer de mål, der ligger i naturlig forlængelse af skolens indsatsområder.

For skolen ligger det i naturlig forlængelse af uddannelsesbekendtgørelserne, at skolens uddannelser og skolekultur forbereder På skolen er det et mål, at udbud af fag og fagniveauer i skolens tre uddannelser herunder studieretninger i studentereksamen, fagpakker på hf og IB-fagudbud skal være attraktiv for elever, der søger skolen og for personalet ansat på skolen.

På skolen er det et mål, at den pædagogiske strategi understøtter lovgivningens krav om

• en kontinuerlig overgang fra folkeskolen til skolens tre uddannelser
• en kontinuerlig overgang fra grundforløbet i stx og på IB til henholdsvis studieretningsforløbet på stx og diplomuddannelsen på IB
• progression i arbejdsformer og faglige kompetencer hen over de to –henholdsvis treårige forløb
• variation i tilrettelæggelsen af undervisningen hen over uddannelsesforløbet
• tilegnelse af studiekompetence

Skolens værdier og målsætninger er tillige afsæt for den mission samt de visioner og strategier, der er bestemmende for skolens virksomhed. Mission, vision og strategier er under ét bestyrelsens strateginotat, der er blevet til i dialog med personale og elever.
Strateginotatet

Ledelsens organisering

Den ledelsesmæssige organisering på skolen og samarbejdet mellem ledelse og ansatte skal understøtte værdigrundlaget, der er styrende for det faglige og pædagogiske arbejde med skolens tre uddannelser og kostskolen.

Organiseringen af ledelsen skal tillige sikre forvaltningen af ledelsens ansvar overfor Undervisningsministeriet og bestyrelsen - dels gennem ledelsens samarbejde med lærere og elever om undervisningen - dels gennem ledelsens interne fordeling af ledelsesopgaverne. Ledelsen har følgende målsætninger for ledelsesarbejdet:

• Ledelsesbeslutninger baseres på viden og erfaring indhentet fra undervisningen, jf. evalueringsplanen.
• Den administrative og økonomiske ledelse skal være grundlaget for en optimal pædagogisk ledelse af skolens og kostskolens kerneydelser.
• Fastholdelse og udvikling af kvaliteten i skolens tre uddannelser og kostskolen. Hver uddannelses særpræg hvad angår rekruttering, struktur og indhold kræver et særligtfokus. Det samme gælder for Kostskolen.
• Fastholdelse og udvikling af den indre sammenhængskraft på tværs af de tre uddannelser.
• Skolens faglige og pædagogiske indsatsområder omfatter alle tre uddannelser, hvor det er relevant.

Se fordeling af ansvarsområder og arbejdsopgaverne i ledelsen.

Rektor og vicerektor har den overordnede strategiske ledelse. Hvad angår forvaltningen af ledelsens ansvar overfor undervisningsministeriet og bestyrelsen, så er de pågældendes ansvarsområder og specifikke arbejdsopgaver ”mødested” for den overordnede pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse dvs. de administrative og økonomiske beslutninger, som kan medvirke til at optimere undervisningen på skolens tre uddannelser. Ansvarsområderne og arbejdsopgaverne er: Formulering af mål og handleplaner, kvalitetssikring og resultatvurdering, planlægning af skoleåret, personaleledelse herunder medarbejdersamtaler, økonomistyring, løn og arbejdstid, bygninger m.v.

Uddanneleseslederne og IB-koordinator har sammen med rektor og vicerektor den daglige tæt-på-pædagogiske ledelse af lærerteams, af kolleger i interne hverv og af den enkelte lærer. Inspektorerne har tillige det faglige pædagogiske ansvar for en eller flere af de flerfaglige aktiviteter. Inspektorerne har desuden tværgående administrative opgaver i tilknytning til undervisningen (IT, eksamen m.v.).

Ledelsen mødes én gang hver anden uge og har desuden fire længerevarende møder om året. Møderne bruges overordnet til at sætte mål og igangsætte processer, så det faglige pædagogiske arbejde i uddannelserne honorerer eksterne krav om kvalitet og udvikling. Det samme gælder for internt aftalte indsatsområder. På møderne drøftes endvidere hvorledes administrative og økonomiske beslutninger kan optimere undervisningen.

På kostskolen er der en tilsvarende organisering af ledelsen. Rektor, vicerektor og køkkenleder tager sig af økonomistyring, ledelsen af TAP-personalet samt bygninger og mødes herom en gang månedligt. Køkkenlederen har MUS-samtaler med husassistenterne. Rektor har den løbende tæt-på-pædagogiske ledelse af kostinspektørerne. Der er et ugentlig møde mellem rektor og kostinspektørerne. Desuden afholdes der årligt et længerevarende evaluerende møde om de pædagogiske indsatsområder på kostskolen.

Samarbejdet mellem ledelse, ansatte og elever

Dialogen med lærerpersonalet foregår i Pædagogisk Råd samt i de samarbejdsfora, der er aftalt mellem ledelse og Pædagogisk Råd, dvs. ad hoc-udvalg og styregrupper nedsat af Pædagogisk Råd. Der er nedsat styregrupper for henholdsvis kvalitetssikring og almen studieforberedelse. Udvalg og styregrupper har ledelsesrepræsentation.

Dialogen foregår også mellem ledelse og lærere i det udvidede lærersamarbejde dvs. i relation til lærerteam, til faggrupper, til lærere i interne hverv og i relation til den enkelte lærer.

Ledelsen og Pædagogisk Råds forretningsudvalg har et ugentligt møde. Elevrådets formandskab deltager i PR-møderne og efter behov i møder med Pædagogisk Råds Forretningsudvalg.

Elevrådet er desuden repræsenteret i Bestyrelsen og Kantineudvalget og deltager i diverse ad hoc udvalgs arbejde med skolens fester, undervisningsmiljøvurdering o.l.

Dialogen med det teknisk-administrative personale foregår i TAP-rådet, som mødes en gang i hvert semester.

Der er nedsat et samarbejdsudvalg og etableret en sikkerhedsorganisation i henhold til statens regler. Funktioner og arbejdsområder i disse fora fremgår af bilag 3.

Skolens efteruddannelsespolitik

For at skolen fortsat kan være attraktiv for lærere og elever, skal der løbende ske en ajourføring af lærernes kvalifikationer. Derfor er skolens efteruddannelsespolitik af afgørende betydning. Den bygger naturligt på skolens målsætninger og de kompetencebehov, der kan udledes heraf og af bestemmelserne for skolens tre uddannelser.

Ved implementeringen af reformerne for stx og hf er der især sat fokus på faglige og organisatoriske kompetencer. Fagene har fået nye læreplaner med ændret fokus på faglige kerneområder, og helt nye flerfaglige forløb skal opdyrkes. På lærerside spiller organisatoriske -og i den sammenhæng ledelsesmæssige kompetencer i forhold til teams og kolleger en ny og mere betydningsfuld rolle. Evnen til helhedstænkning i relation til skolens værdier og mål er i dag en afgørende forudsætning for alle lærere arbejde på de gymnasiale uddannelser. Desuden kræver den ny karakterskala efteruddannelse af lærerne, ligesom lærernes IT-kompetencer løbende vedligeholdes ved lokal kursusaktivitet.

På Nyborg Gymnasium anvendes midlerne til en bred vifte af såvel individuelle en –og flerdages kurser som til lokalt baserede efteruddannelseskurser, der kan have karakter af f.eks. pædagogiske dage for større grupper af lærere. De reformrelaterede kurser har første prioritet ved fordelingen af kursusmidlerne. Hvor der er tale om individuelle kurser spiller faggrupperne en central rolle, når de opnåede kompetencer skal vidensdeles med kollegerne i fagene.

I disse år kræver gennemførelsen af reformerne på hf og stx som nævnt, at der især fokuseres på faglige og organisatoriske kompetencer. Men over tid vil fokus i skolens efteruddannelsespolitik være på vedligeholdelse og udvikling af et bredere felt af både faglige, pædagogiske, organisatoriske og IT-mæssige kompetencer. I forlængelse af bl.a. medarbejdersamtaler udarbejder skolen i samarbejde med lærerne kompetenceudviklingsplaner for de enkelte lærere, der dækker hele dette brede felt af kompetencer. Her indgår også hensynet til skolemålsætningen om at fastholde den engelsksproglige kompetence i IB-undervisningen på et højt niveau.

Skolen finder det tillige ønskværdigt, at kolleger eksempelvis tager en Master eller et universitetsfag, der yderligere kvalificerer undervisningen og skolens virksomhed i det hele taget.

På IB målrettes efteruddannelsesmidlerne fortsat mod faglige kompetencer, der skal vedligeholdes ved de hyppige bekendtgørelsesændringer hvert 7. år. Det er et princip, at alle nye lærere på IB Diploma uddannelsen sendes på en introducerende workshop senest samme år, som de fører et hold til eksamen. Dernæst prioriteres det, at erfarne lærere får mulighed for at komme på IB workshops, når der introduceres ændringer i ’curriculum’, i henhold til de føromtalte bekendtgørelsesændringer hvert 7. år.

I Danmark tilstræbes det, at danske IB lærere får mulighed for at mødes og udveksle erfaringer på et dansk IB seminar, ca. hvert 2. år.

Udover dette afholdes der IBO seminarer, typisk hvert 3-4.år, som IB Diploma-lærerne har mulighed for at søge og få bevilget i det omfang, der er kursusmidler til det.

Eksterne evalueringer

Ledelsen holder faggrupperne orienteret om censorindberetninger og andre relevante eksterne evalueringer af fag og uddannelser. Indberetninger drøftes med den enkelte lærer med henblik på opfølgning. Evalueringerne drøftes alt efter emne i faggrupper og andre samarbejdsfora på skolen med henblik på opfølgning.

For at støtte op om den fortsatte kvalitetsudvikling deltager skolen gerne i ekstern evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Dansk Institut for Gymnasiepædagogik (DIG) og Undervisningsministeriet, ligesom skolen finder det naturligt at indgå i dialog med såvel afleverende skoler som aftagerinstitutioner om den undervisning, skolen tilbyder.

Ledelsen tager, hvor det er relevant og muligt, initiativ til ekstern benchmarking.

Udvælgelse af nøgleområder

Udvælgelsen af nøgleområder bygger på skolens værdigrundlag. Selve proceduren for udvælgelsen benytter de samarbejdsfora, der er aftalt mellem ledelse og Pædagogisk Råd.

Nøgleområder – evaluering og opfølgning

Til hvert nøgleområde nedsætter ledelsen en evalueringsgruppe, der består af en ledelsesansvarlig, der har området som et af sine arbejdsområder, og andre nøglepersoner på det konkrete område. Evalueringsgruppen arbejder med nøgleområdet med afsæt i et kommissorium formuleret af Styringsgruppen vedr. kvalitetssikring.

Evalueringsgruppen beslutter evalueringsformen og gennemfører den konkrete evaluering. Evalueringen skal bestå af

• en beskrivelse af evalueringen og dens mål
• en begrundet udvælgelse af respondenter
• en analyse af data
• en afrapportering.

Nøgleområderne evalueres ved indsamling af kvalitative og/eller kvantitative data. Den valgte metode afhænger af nøgleområdets karakter. Ved anvendelsen af kvantitative data benyttes EDB-programmet SurveyXact.

Respondenterne vil typisk være såvel lærere som elever.

Pædagogisk Råd drøfter resultaterne af evalueringerne og i forlængelse heraf beslutter ledelsen de konkrete opfølgningstiltag.

Offentligt tilgængeligt kvalitetsarbejde

Ovenstående arbejde med kvalitetssikring og mål for kvalitet vil til enhver tid i henhold til ”Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.” være tilgængeligt på skolens hjemmeside. Det gælder:

• karaktergivning (gennemsnit)
• gennemførselsfrekvens
• frafald
• overgangsfrekvens til anden uddannelse
• gennemførte evalueringer af nøgleområder og opfølgning herpå
• gennemførte aktuelle evalueringer af undervisningens kvalitet og opfølgning herpå
• andet som skolen finder væsentligt for belysning af kvaliteten af skolens undervisning.