Forhistorien

Nyborg Gymnasium og HF med tilhørende kostafdeling begyndte oprindelig som et privat studenterkursus i 1939. Nyborg har dog en langt længere tradition for videregående skoleuddannelse, idet byen indtil 1839 havde en latinskole, som et gymnasium hed dengang, hvis historie går helt tilbage til ca. 1410, da den under navnet Vor Frue Skole blev oprettet af Dronning Margrethe I. Denne latinskole, den eneste på Fyn uden for Odense, blev nedlagt af Frederik VI's regering ved skoleårets udløb d. 30. september 1839, og dens kapital, legater, samlinger mm. henlagt til Odense Katedralskole, nu den eneste latinskole på Fyn. Hen imod år 1900 blev der oprettet 2 private latinskoler, én i Svendborg og én for piger i Odense. Disse 2 skoler blev i 1919 overtaget af staten, så at der nu var tre gymnasier på Fyn. Så tidligt som i 1908 forsøgtes oprettet et gymnasium i Nyborg: skoleinspektør Ernst Petersen oprettede et studenterkursus, men allerede efter et år måtte virksomheden indstilles, da det kun fik 4 elever.
 

Efterhånden kunne de tre gymnasier ikke dække behovet, og i slutningen af 30'erne var der ved at være gymnasiemangel på Fyn. Der var folk i Nyborg, der mente, at det 4. fynske gymnasium burde placeres her. Hovedkraften bag bestræbelserne på at få et gymnasium til Nyborg var Johannes Høirup (1877-1958). Høirup kom til Nyborg i 1914 som skoleinspektør ved Nyborg kommuneskole (Nørrevold skole), 1918-33 var han skoleinspektør ved Nyborg kommunale mellem- og realskole, og fra 1933 til 1947, hvor han måtte fratræde på grund af alder, var han skoleinspektør ved Birkhovedskolen og stadsskoleinspektør for det samlede skolevæsen. Desuden var han aktiv på en lang række andre fronter: som lokalhistoriker, som formand for Danmarks Biblioteksforening, for Nyborg Turistforening, for Danmarks Realskoleforening, mm. Nyborg udnævnte ham den 2. september 1957 på hans 80-års fødselsdag til byens æresborger som tak for hans store indsats som skolemand og lokalhistoriker. I sin egenskab af stadsskoleinspektør arbejdede Høirup målbevidst og energisk på at få et gymnasium til Nyborg. I en henvendelse til skolekommissionen i december 1938 opregner han en række argumenter: "Opretter Nyborg Byraad et Gymnasium nu, vil det blive af stor Betydning for Byen. Byens egne børn vil slippe for at rejse til Odense og Svendborg, og mange Børn fra Østfyn, ja fra Odense og hele Fyn vil tage hertil, og mange vil bo her. Og lærerpersonalet vil lægge Skat og Lønninger her i Byen." Og han konkluderer: "Øjeblikkets Gymnasiemangel på Fyn bør derfor udnyttes. Nyborg bør se at få sit gamle Gymnasium igen, inden andre Byer kommer i Forkøbet."

     •    Forhistiorien         

Det private studenterkursus

En -tilsyneladende uforudset- henvendelse i foråret 1939 baner vejen for en hurtig oprettelse af et gymnasium i Nyborg. Cand.mag. frk. Margrethe Buch anmoder i en skrivelse dateret 5. marts 1939 Nyborg Byråd om at få stillet undervisningslokaler til rådighed i forbindelse med oprettelsen af et privat toårigt studenterkursus. Hun anfører, at hun påtænker at oprette en kostafdeling for både piger og drenge. Margrethe Buch var ansat på Høng Studenterkursus. Interne stridigheder her førte til, at en del af lærerne ønskede at forlade stedet, og dette er baggrunden for henvendelsen til Nyborg Byråd. At Margrethe Buch henvendte sig til netop Nyborg, skyldes, at hun stammede fra denne by, hvor hendes far havde været borgmester, den sidste kongeligt udnævnte i Nyborg, P.N.V. Buch. Stadsskoleinspektøren, skolekommissionen og byrådet var velvilligt indstillet, og skolekommissionen kunne svare Margrethe Buch, at Nyborg Kommune vederlagsfrit overlod fire klasselokaler ved Nyborg Grundskole med varme, lys og renholdelse og stillede realskolens fysiklokale til rådighed i det nødvendige antal timer, og at kommunen påtog sig at dække halvdelen af det eventuelle regnskabsmæssige underskud vedrørende undervisningen i 3 år, dog højst 5000 kr. pr. år. Det understreges, at kostafdelingen skal lægges i byen, og at kurset skal stille to fripladser til rådighed, som skolekommissionen uddeler til børn fra byen. Initiativtager til oprettelsen af kurset sammen med Frk. Buch var en anden lærer fra Høng, cand.mag. Marius Øllgaard. Sammen tog de det økonomiske ansvar for oprettelsen af studenterkurset. Således fik Nyborg igen et gymnasium, og allerede i august 1939 kunne undervisningen på Nyborg Gymnasiekursus, kort tid efter omdøbt til Nyborg Studenterkursus, starte med både en nysproglig og en matematisk-naturvidenskabelig retning. Kurset havde tre lærere ud over Frk. Buch, der var leder, og Marius Øllgaard, alle fra Høng. Eleverne var dels kostelever, bl.a. overflyttet fra Høng, dels lokale.

Kostskolen bygges

Det indgik altså fra starten i Margrethe Buchs og Marius Øllgaards planer, at der skulle knyttes en kostskole til studenterkurset. Allerede fra starten af skoleåret 1939/40 var en del af kursets elever kostelever, men der var endnu ingen kostskole. Lærere og kostelever var i begyndelsen indkvarteret på Hotel Nyborg Strand. Buch og Øllgaard fandt ingen bygning i Nyborg, der umiddelbart kunne anvendes som kostskole, og valgte selv at lade en bygning opføre. Grunden stillede Nyborg Kommune til rådighed: indenrigsministeriet godkendte i august 1939, at Nyborg Byråd overdrog frk. Buch og Mrius Øllgaard en grund beliggende på Frisengaardsvej på 3591 m2. Købesummen blev fastsat til 7182 kr., men beløbet ville kun være at udbetale, hvis kurset ophævedes eller ejendommen overgik til anden ejer. På denne grund, der dengang lå i Nyborgs udkant, påbegyndtes opførelsen af kostskolen, en rød murstensbygning med kælder, stue, 1. og 2. sal, i efteråret 1939 efter Odense-arkitekten Kyeds tegninger. Den 13. november fejredes rejsegilde med diverse talere, bl.a. Høirup, der fremhævede betydningen af, at Nyborgs ungdom fik lettere adgang til gymnasieundervisning. Kostskolen var klar til indflytning grundlovsdag det følgende år. Den 5. juni 1940 kan således betragtes som kostskolens egentlige fødselsdag.

Kostskolen, der ejedes i fællesskab af Margrethe Buch og Marius Øllgaard, rummede 16 møblerede elevværelser -alle elever boede på enkeltværelser-, 2 husassistentværelser, 3 værelser til 2 lærere -fra starten frk. Buch og Marius Øllgaard- og 1 økonoma. Hertil kom læsestue, dagligstue, spisestue, køkken, spisekammer, bad og toiletter. I kursustiden boede der både mandlige og kvindelige elever på kostskolen. De var i alderen fra ca. 18 til ca. 30 år. Disse elever krævede ikke noget egentligt tilsyn, der var ingen regler om f.eks. fast læsetid eller kontrol med udgang, som det kendes fra senere tider.

I en brochure for kurset og kostafdelingen fra et af de første år skrev Margrethe Buch og Marius Øllgaard nok ikke uden en vis stolthed: "I Forbindelse med Kursus har vi ladet bygge en fuldt moderne Kostafdeling, hvor Eleverne har deres Værelser og faar fuld Forplejning. Denne Afdeling, der er bygget i meget smukke Naturomgivelser, ligger 10 Min. Gang fra Nyborg By. Alle Elevværelser er Eneværelser og er forsynet med varmt og koldt Vand, Centralvarme, faste Skabe og moderne Møbler. I Forbindelse med de på Kostafdelingen værende Opholds- og Læsestuer danner Kostafdelingen - hvor Lederne af Kursus ogsaa har deres Bopæl -en værdig og rolig Ramme for de unge Studerende".

Kommunal overtagelse

Planerne om et offentligt gymnasium i Nyborg blev imidlertid ikke skrinlagt med oprettelsen af det private studenterkursus. Den drivende kraft var fortsat stadsskoleinspektør Høirup.

På Høirups foranledning skriver skolekommissionen d. 2. maj 1941 til undervisningsministeriet og argumenterer for oprettelsen af et fjerde statsgymnasium på Fyn, hvis naturlige plads måtte være Nyborg. I brevet hedder det endvidere bl.a.: "Og samtidig kunde et andet Spørgsmaal løses. Der har ofte været anket over, at Staten, der har oprettet flere Kostgymnasier for Drenge, ikke har oprettet en eneste saadan Kostskole for Piger. Hvis Staten knyttede et Kostgymnasium for Piger til Gymnasiet i Nyborg, var begge Spørgsmaal løst på bedste Maade. Nyborg vilde nemlig være det ideelle Sted for et Kostgymnasium for Piger. Byen ligger i Landets Centrum, hvor alle Jernbanetog på Hovedruten krydser, og den har en usædvanlig frisk og sund Beliggenhed ved Store Bælt." Det var især Dansk Kvindesamfund, der arbejdede for oprettelsen af et statskostgymnasium for piger og påpegede det urimelige i, at staten, der stillede adskillige hundrede statskostskolepladser til rådighed for drenge, ikke havde en eneste tilsvarende for piger, hvorved piger fra ubemidlede hjem og døtre af enlige mødre stilledes urimeligt dårligt. Dansk Kvindesamfunds Nyborgafdeling forsøgte at overbevise Dansk Kvindesamfunds Hovedbestyrelse om, at Nyborg havde den ideelle beliggenhed for en sådan pigekostskole, men hovedbestyrelsen valgte at holde sig til det principielle og ønskede ikke at tage parti for noget bestemt sted. Tilsyneladende forsøger skolekommissionen at udnytte stemningen for oprettelse af en pigekostskole til at bane vejen for et statsgymnasium i Nyborg. Nyborg har den fordel, at der allerede ligger en kostskolebygning, der umiddelbart kan anvendes, hvad der var en væsentlig fordel på et tidspunkt, da der ikke kunne sættes nybyggerier igang. Henvendelsen til undervisningsministeriet lægger op til, at en naturlig løsning ville være, at staten overtog studenterkursus og kostskole og omdannede kurset til et normalt treårigt gymnasium.
 

Undervisningsministeriet meddelte, at man ikke under de nuværende forhold kunne imødekomme ønsket om et statsgymnasium, men erkendte, at der var behov for endnu et gymnasium på Fyn og tilkendegav, at det ville stille sig velvilligt over for oprettelsen af et kommunalt gymnasium i Nyborg. Om dette koncentrerede Høirup nu sin indsats. Den 13. december 1941 gjorde han overfor skolekommissionen rede for reglerne for statstilskud til kommunale gymnasier, og skolekommissionen vedtog "at skoleinspektøren skal fortsætte Undersøgelserne vedrørende oprettelse af et kommunalt Gymnasium her i byen". Resultatet af disse undersøgelser foreligger knap et år senere i form af et notat til skolekommissionen dateret 25. november 1942. Høirup fremkommer med beregninger af udgifterne ved oprettelsen og driften af et kommunalt gymnasium, der viser, at det p.g.a. reglerne for statstilskud faktisk er økonomisk fordelagtigt for Nyborg at oprette et kommunalt gymnasium som overbygning på realskolen. Højrup understreger, at det også drejer sig om at skaffe en ny virksomhed til byen, der betyder mere arbejde og større omsætning: "I en tid, hvor Erhvervsudvalg leder efter nye muligheder for at skaffe Penge til Byerne, skaffe mere Arbejde og Omsætning for Haandværk og Handel, forstaar man, at mange Byer netop tager fat på Oprettelse af Gymnasier, for saadanne Institutioner medfører kun Goder. De medfører ikke sociale Udgifter, som Fabrikker kan gøre." Lignende argumenter bruger Høirup og gymnasiets fortalere ofte i disse år. Høirup foreslår at kommunen overtager det nuværende studenterkursus med lærere og elever, samtidig med at der oprettes en gymnasieklasse. Kostskolebygningen skal fortsat benyttes som kostafdeling, men for piger. Høirup kan fyndigt konkludere: "Resultatet af disse Undersøgelser forekommer mig derfor at blivet dette: Ved Oprettelsen af et kommunalt Gymnasium har Byen intet at vove, men meget at vinde."
 

Skolekommissionen indstiller -efter bl.a. at have fået tilsagn om undervisningsministeriets positive holdning over for et kommunalt gymnasium i Nyborg- den 28. juni 1943 til byrådet, at kommunen overtager gymnasiet efter denne model: I aug.1943 oprettes foruden kursusklasserne en treårig nysproglig 1.g under frk. Buchs ledelse (hvad hun er villig til, når kommunen dækker underskuddet), det følgende år, når de to ældste kursusklasser dimitteres, kan der oprettes to treårige gymnasieklasser, en nysproglig og en matematisk-naturvidenskabelig, og endelig i 1945, når de sidste kursusklasser er dimitteret, kan der igen oprettes 2 treårige 1.g.-klasser, hvorefter gymnasiet er fuldt udbygget og kan overtages af kommunen og få det normale statstilskud.
 

Byrådet følger imidlertid kun delvist denne indstilling. På sit møde den 12. juli 1943 vedtager det som foreslået at oprette én gymnasieklasse i aug. 1943 og to i 1944 under frk. Buchs ledelse, "men ønsker ikke paa nuværende Tidspunkt at tage Stilling til Spørgsmaalet om Fortsættelse med nye Kursus i 1945 eller om eventuel Overtagelse af Gymnasiet." Forklaringen på, at man ikke på nuværende tidspunkt ønsker at lægge sig fast på en kommunal overtagelse, kan være, at man stadig håber, at staten vil oprette et pigekostgymnasium og placere det i Nyborg.
 

Den 17. aug. 1943 starter den første treårige klasse med 9 elever på studenterkurset under frk. Buchs ledelse. Kommunens manglende stillingtagen til, hvad der skal ske fra 1945, er imidlertid uholdbar for Margrethe Buch og Marius Øllgaard, og i december 1943 henvender de sig med en længere redegørelse til Nyborg Byråd, for at få en afklaring. De skriver bl.a.: "Vi er... meget betænkelige ved følgerne af det forsøgsmæssigt oprettede 3-årige Gymnasium, hvis vi ikke er ret sikre paa, at kommunen til sin tid vil oprette et Gymnasium samt udløse os på en saadan Maade, at det i hvert Fald ikke giver os Tab."
 

På baggrund af denne henvendelse udarbejder skolekommissionen en oversigt over kommunens merudgift og merindtægt i forbindelse med driften af gymnasium og kostskole og indstiller igen, at kommunen overtager kurset i 1945 som kommunalt treårigt gymnasium, og at kostskolen drives videre som kostskole for piger, idet der sigtes mod, at denne kostskole kan blive overtaget af det kommende statskostgymnasium for piger, som kvindeorganisa-tionerne arbejder for. Iflg. indstillingen er undervisningsministeriet positivt indstillet over for, at et kommende pigekostgymnasium placeres i Nyborg: det erkendes i ministeriet "at Nyborg ligger bedre for et saadant Statskostgymnasium" (nemlig end Holbæk, der også arbejdede for oprettelse af et pigekostgymnasium).
 

Endelig den 3. april 1944 vedtager byrådet énstemmigt at følge skolemissionens indstilling og overtage studenterkurset og sammenslutte det med Nyborg Realskole til et kommunalt Nyborg Gymnasium, når de sidste kursusklasser er dimitteret i 1945, og at drive kostskolen videre som pigekostskole. Under forelæggelsen i byrådet understreger formanden for skolekommissionen, overlærer Peter Knudsen, at videreførelsen af kostafdelingen som pigekostskole skal betragtes som et forsøg, der "straks ophører, saafremt det efter passende Tid viser sig, at der slet ikke er Basis for en saadan Afdeling." Et andet medlem understreger at bygningen i givet fald let kan afvikles og indrettes til andet formål. Det skulle vise sig, at bekymringen for, om der var tilstækkeligt elevgrundlag, var helt ubegrundet. 
 

Byrådets énstemmige vedtagelse af den kommunale overtagelse var ikke udtryk for en tilsvarende enighed i Nyborg by. Lederen af den kommnunale mellem- og realskole, Magelund, var blandt dem der havde argumenteret imod og sat spørgsmålstegn ved behovet for et kommunalt gymnasium, og Nyborg Avis var i gymnasiets første leveår stærkt kritisk over for det og mente bl.a., at det var trukket ned over hovedet på byens befolkning og blev langt dyrere end, dets fortalere havde ment.
 

Kommunen indgår i juli 1944 en overenskomst med Margrethe Buch og Marius Øllgaard. Frk. Buch skal fortsætte som skolens leder i overgangsfasen, hvorefter stillingen som rektor skal slås op, og Buch og Øllgaard forpligter sig til at drive kostskolen videre som pigekostskole. Frk. Buch forpligter sig til at have bolig på kostskolen. Margrethe Buch fortsatte som leder til 1. april 1946, da Knud Steenbjerre ansattes som gymnasiets første rektor. Margrethe Buch var ikke blandt ansøgerne til rektorembedet, og både hun og Marius Øllgaard fortsatte som lektorer ved gymnasiet. Øllgaard flyttede fra kostskolen i 1946, Margrethe Buch fortsatte indtil september 1949.

Kostskolen under besættelsen

Det var et dristigt projekt, Margrethe Buch og Marius Øllgaard kastede sig ud i i 1939 med oprettelsen af studenterkurset. Der var intet sikkerhedsnet, og situationen blev naturligvis ikke nemmere af de vanskelige tider med krig og besættelse. Danmmark var blevet besat kort tid inden indvielsen af kostskolen, og der opstod store problemer med f.eks. mørklægning af alle vinduer, mangel på brændsel, rationering af bl.a. lys og gas. Alt var på privat økonomisk basis, og ingen undrede sig over, at kostskolen dyrkede sine egne grøntsager. Én af de dramatiske begivenheder under besættelsen i Nyborg var det engelske bombardement af oliehavnen på Avernakke den 28.juni 1940. Dagen efter havde Øllgaard den første årgangs afgangselever til studentereksamen i sidste fag.
 

I marts 1945 beslaglagde tyskerne de kommunale skolebygninger i Nyborg, og klasserne fordeltes i lokaler rundt om i byen. Studenterkursus flyttedes til kostskolebygningen, hvor læsestue, daglistue og spisestue blev taget i brug til undervisning, og såvel skriftlig som mundtlig eksamen afvikledes på kostskolen dette år. Her dimitteredes altså studenterkursets sidste årgang.

Pigekostskole

I august 1945 køber Nyborg Kommune kostskolen med tilhørende inventar af Margrethe Buch og Marius Øllgård. Det var oprindelig planen, at kostskolen skulle omdannes til pigekostskole allerede i 1945, men det må udsættes, da det i første omgang ikke lykkes at få tilsagn om statsligt fripladstilskud til pigers ophold på kostgymnasiet. Undervisningsministeriet forklarer (april 1945), at det må vente til bevillingsmyndighederne fungerer normalt. Man lod drengene blive boende i bygningen og indkvarterede pigerne på KFUK. Først i august 1947 skete omvæltningen: drengene måtte ud, og pigerne blev enerådende. Kostskolen hed nu officielt: Nyborg Gymnasiums statsunderstøttede skolehjem for piger. I daglig tale hed kostskolen snart næsten aldrig andet end Klostret og pigerne kaldtes nonnerne. Danmark havde fået sin første offentlige pigekostskole, efter at der i mange år havde eksisteret adskillige udelukkende for drenge. Mange, ikke mindst kvindeorganisationerne, betragtede det som et demokratisk fremskridt og et skridt på vejen i bestræbelserne på, at få en statskostskole for piger og dermed -som det hedder idag- lige muligheder for drenge og piger. Oprettelse af en statskostskole for piger var stadig Dansk Kvindesamfunds -og Nyborg Byråds- mål.
 

I artikler i aviser og magasiner fra slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne om kostskolen betones ofte det demokratiske: betalingen for ophold afhænger af forsørgerens skattepligtige indkomst: der er nogle få rene fripladser til rådighed (dog ikke de allerførste år) og ellers betales efter en skala gående fra 600 til 1800 kr. årligt. Da der hvert år er flere ansøgere end ledige pladser, sker optagelse efter en optagelsesprøve. Følgen er, hedder det i en artikel i "Frie Kvinder" marts 1950: "Her bor så direktørens datter ved siden af husmandens; arbejsmandens datter ved siden af lægens, pigen med den enlige mor ved siden af kammeraten fra den store gård med de mange familiemedlemmer." Kostskolens værelser var møblerede og pigerne havde kun i meget begrænset omfang lov til at medbringe eget inventar og egne møbler: man ville undgå, at sociale forskelle blev stillet til skue. Der oprettes på et tidligt tidspunkt et elevråd, kaldet klosterrådet, der, som det hedder i reglementet, "har ret til at forhandle med kostafdelingens ledelse om elevernes ønsker og besværinger." Det fremhæves ofte at pigerne lever under meget frie forhold, bl.a. sammenlignet med forholdene på drengekostskolerne: 2 -højst 3- gange om ugen kan de få aftenudgangstilladelse, men skal være hjemme senest kl. 22 (lørdag kl. 23). De skal melde det, hvis de vil i byen om aftenen, og forældrene får hver måned meddelelse om, hvor deres døtre har været. Pigerne må ryge og -som det med en vis forundring hedder i "Tidens Kvinder", august 1950,- de må skrive og modtage ucensureret post så meget, de har lyst til. "Alt for Damerne" skriver i maj 1948 begejstret om kostskolen og betoner ånden og tonen i omgangsformen som "noget nær idealet. Der er over hele livet her en egen naturlighed og tvangfrihed, ikke en krampagtig og villet frejdighed, men simpelt hen en ukunstlet livsglæde, der synes at besjæle såvel lærere som elever."
 

Iflg. kostskolens reglement havde drenge kun efter speciel indbydelse af ledelsen adgang til kostafdelingen og elevernes værelser. En af de første lejligheder, hvor unge mænd fik adgang til kostskolen, var et bal i 1949, hvortil der var inviteret mandlige elever fra kostskolerne i Sorø, Herlufsholm og Birkerød. Aftenens forløb er beskrevet i en ugebladsartikel: "De unge Balkavallerer ankom iført mørkt Tøj og godt Humør. Den fornøjelige Aften indledtes med, at de unge Værtinder, der alle har deres eget Værelse, viste deres Gæster, hvordan de boede. Saa kom Turen til Middagen med efterfølgende Kaffe, og endelig kunde Dansemusikken tage fat...På Slaget 2 marcherede Nonnernes Gæster i samlet Trop og under Lærereskorte til Nyborg Gymnasium, hvor de overnattede i Gymnastiksalen. Stævnemøder måtte vente til næste Formiddag Kl. 10." Baller af denne type var herefter i en årrække en fast årlig tradition.
 

Til pigernes pligter hører, at de skal rede deres seng og rydde op på værelset, og ca. hver 6. uge har de køkkenvagt, hvor de tre ad gangen (dog ikke 3.g.'ere) hjælper husassistenterne med opvasken. Pigerne har pligt til det første år en eftermiddag om ugen at deltage i et skolekøkkenkursus -varetaget af kostskolens økonoma-, og det andet år i et skræddersyningskursus. Nogle år senere blev der for 3.g'erne indført en frivillig samtalekreds, der med en moden kvinde som leder bl.a. omfattede personlig hygiejne, barnepleje og seksualundervisning. Skolekøkkenkurset blev senere til et "hybelkursus", som kostafdelingens plejemor og økonoma ledede i fællesskab. Pigerne lærte ikke blot at lave mad, men også at vaske, tage pletter af, presse tøj, dække bord, pudse sko osv. Kostskolens plejemor, frk. Erhardi, fortæller Fyens Tidende (30.5.1954) om undervisningen i madlavning: "Og vi indrettede os på den forskel, der vil være, hvis mor kommer på besøg, eller hvis sheiken kigger indenfor en dagstid. Mor vil sætte pris paa at se, at hendes store pige kan lave fornuftig vælling, der er sund og nærende, mens den unge pige mere er oplagt til fjantet smørrebrød, hvis hendes jævnaldrende kommer på visit." Pigerne har iflg. avisen været meget tilfredse med kurset: "Pigerne, som er lige saa friske og yndige, som det lyse forår, der omgiver dem, fortæller, at de har haft megen gavn og fornøjelse af denne praktiske undervisning i de nødvendige ting indenfor madlavning og renholdelse og pleje af garderoben...De har selv en følelse af, at de har faaet et godt kursus i at bruge deres sunde fornuft og klare sig med de forhaandenværende midler."

Pladsproblemer

Kostskolebygningen viste sig på et tidligt tidspunkt at være for lille. Allerede i kursusperioden måtte der hvert år afvises ansøgere på grund af pladsmangel, og i hvert fald så tidligt som 1941 var der udvidelsesplaner. Der var planer om udvidelse med 40 værelser, men krigen forhindrede iværksættelsen. På det tidspunkt var der plads til 20 elever på kostskolen, men der var ca. 30 kostelever: ca. 10 blev indlogeret hos private, men deltog i måltiderne på kostskolen.

Disse pladsproblemer blev ikke mindre efter kommunens overtagelse og omdannelsen til pigekostskole. Frygten for, om der var tilstrækkeligt elevgrundlag, viste sig, som nævnt, at være helt ubegrundet. Der måtte hvert år afholdes en optagelsesprøve, -det første år, 1947, deltog over 30- for at udvælge dem, der måtte flytte ind. Kostskolen blev herigennem en art eliteskole, hvad der i en årrække ikke var gavnligt for dens ry i Nyborg by. Planerne om udvidelse kunne ikke realiseres i de første år efter krigen på grund af materialesituationen. Pladsproblemet søgtes løst på to måder: man skaffede efterhånden plads til flere piger på selve kostskolen, bl.a. ved at inddrage økonoma- og husassistentværelser, og ved at indrette 3 dobbeltværelser, så at man i 1954 nåede op på at kunne huse 26 elever, og man fulgte den praksis, der var etableret allerede i kursustiden, at indkvartere elever i lejede værelser hos private i kostskolens nabolag. Kostskolen møblerede disse værelser, så de var nøjagtigt ens. Man skelnede således i denne periode mellem alumner, der boede på kostskolen, og kostelever, der boede hos private. Kosteleverne spiste og opholdt sig på kostskolen og var underkastet dens reglement, f. eks. med hensyn til læsetid og udgangstilladelse om aftenen, men de fik ikke del i statsunderstøttelsen og måtte altså betale fuld opholdsafgift. Midt i 50'erne var der ca. 25 sådanne kostelever.

Nybyggeri og statsovertagelse

Som nævnt var der tidligt ønsker og planer om at udvide kostskolen. Dansk Kvindesamfund presser fortsat i begyndelsen af 50'erne på for at få oprettet en statspigekostskole og støtter ønsket om en udvidelse i Nyborg. I maj 1952 rejses sagen i Folketinget, og undervisningsminister Hvidberg erkender mangelen på pigekostskolepladser og nævner forhandlinger med skolekommission og byråd i Nyborg om en udvidelse og lover "at gennemgå hele denne sag i nærmeste fremtid..så jeg håber, der også må komme gang i denne sag". I efteråret 1952 føres forhandlinger mellem Nyborg Kommune og undervisningsministeriet om, at staten skal overtage og udvide pigekostskolen, så at dens kapacitet tredobles.
 

I oktober 1953 rykker Nyborg Skolekommission den nye undervisningsminister, Julius Bomholt, for en forhandling vedrørende statsovertagelsen. Der kommer herefter gang i forhandlingerne mellem Bomholt og ministeriets embedsmænd på den ene side og repræsentanter for Nyborg i form af et udvalg nedsat af kommunen på den anden: borgmester C.E. Bjerring, overlærer Peter Knudsen, redaktør A. Egebjerg, folketingsmand Sv. Horn og rektor Steenbjerre på den anden. Der var enighed om, at sagen nu måtte løses, men undervisningsministeren anså det for politisk helt uigennemførligt at lade staten overtage Nyborg Gymnasium, og foreslog en etapevis ordning, således at staten overtog driften af kostafdelingen og dermed udgifterne ved dennes udvidelse, mens selve skolen skulle vedblive at være kommunal, idet dog staten skulle yde et bidrag til opførelsen af en ny skolebygning og et forøget årligt statstilskud for undervisningen af de 90 alumner, der ville være efter udvidelsen. Først ca. to år efter, d. 26. oktober 1955, indgås ved forhandling i undervisningsministeriet mellem mellem Bomholt og repræsentanter fra Nyborg en aftale, der følger Bomholts forslag fra 1953: Staten skal overtage kostafdelingen, kommunen overdrager til staten det nuværende alumnat med grund og bygninger og inventar mod at staten overtager gælden. Alumnatet skal herefter udvides til ca. 90 pladser på statens bekostning. Denne aftale tiltrædes af Nyborg Byråd den 21. november 1955, men først den 14. september 1956 tiltræder folketingets finansudvalg, at staten overtager driften af kostskolen, at der bevilges 75000 kr. i finansåret 1956/57 til projektering af kostafdelingens udvidelse, og ydes et tilskud på 25% til bygningen af et nyt gymnasium.
 

Allerede i 1950 var der blevet afholdt en arkitektkonkurrence om en ny gymnasiebygning i forbindelse med kostskolen på Skolebakken. Denne konkurrence blev i marts 1950 vundet af den unge og dengang temmelig ukendte Odense-arkitekt Jørgen Stærmose. Der kom til at gå 7 år, indet byggeriet blev sat igang.

Pressen er fuld af lovord for den nye kostskole: "Landets bedst indrettede og mest moderne kostafdeling..Ingen andre steder i landet saa behagelige og hyggelige forhold..Selv de mindste detaljer synes gennemtænkt og gennemarbejdet, og der er ogsaa i farvevalg og interiør taget hensyn til at beboerne er kvinder, uden at der dog af den grund er brugt feminint vamle virkemidler" (Fyens Stiftstidende). "Noget mere tip-top moderne, hensigtsmæssigt og nydeligt end alumnatet for de unge kvindelige gymnasiaster har man næppe set..Yndigt indrettede lokaliteter ..den skønne og fikse spisesal" (Dagens Nyheder).

Piger og drenge

Livet på kostskolen bestemmes bl.a. af dens reglement, og dette reglement er undergået en betydelig liberalisering gennem kostkolens levetid. Denne liberalisering er naturligvis en afspejling af, at normer og moralopfattelse i det omgivende samfund har ændret sig. Væsentlige dele af kostskolens reglement har drejet sig om mulighederne for udgang og bestemmelserne for at modtage besøg, da man herigennem har forsøgt at styre mulighederne for samkvem med jævnaldrende, selvfølgelig først og fremmest af modsat køn. Rektor Steenbjerre formulerede det således i et avisinterview i 1958: "Naturligvis føler skolen et stort ansvar overfor pigerne og søger i størst mulig udstrækning at fjerne de fristelser, der kan være...og i øvrigt forventer man, at pigerne er i besiddelse af saa megen sund fornuft, at de forstaar at styre uden om alle farlige skær."
 

Fra begyndelsen af pigekostskolens tid og en del år frem var drenge normalt bandlyst fra kostskolens grund og fik kun adgang efter speciel indbydelse fra ledelsen. Ligeledes var pigernes muligheder for udgang regulerede, idet der krævedes en særlig aftenudgangstilladelse, som man højst kunne få to eller tre gange om ugen, hvis man ønskede at forlade kostskolen om aftenen. Man skulle naturligvis være hjemme til sengetid. Først i løbet af 60'er begyndte der langsomt at ske en opblødning: I 1962 er det tilladt at have drengebesøg hver eftermiddag mellem kl. 14 og 16, dog kun i dagligstuen og ikke i weekenden, i 1966 bliver det tilladt at have drengebesøg på værelserne, men stadig kun på hverdagseftermiddage mellem 14 og 16. I 1968 må drenge opholde sig på kostskolen om aftenen, dog kun i biblioteket.
 

I årene omkring 1970 interesserer DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) sig en del for kostskoleområdet, og der bliver i DGS-regi afholdt et årligt kostskolemøde, normalt i Nyborg, med elevrepræsentanter fra landets kostskoler. Disse møder er stærkt kritiske overfor forholdene på kostskolerne: eleverne har ingen medbestemmelse, men er udsat for en "formynderisk holdning", og der hersker på kostskolerne "en fortidig livsopfattelse" og "viktoriansk tilstand". I februar 1971 vedtages et arbejds- og principprogram, der ønsker kostskolerne omdannet til kollegier med adgang for alle grupper af uddannelsessøgende, og på længere sigt, at kollegiesektoren inkorporeres i den øvrige sociale boligmasse. Som et første skridt kræves: "Eleverne bør have fuld selvbestemmelse over deres værelser og økonomiske forhold, såvel som deres privatliv bør respekteres. Alle bestemmelser m.h.t. udgangstilladelser og besøg på værelser må bortfalde."
 

Det er tydeligt at, kostskolens reglement, der i pigekostskolens første år ofte fremhævedes som demokratisk og meget frit, i disse år føles for restriktivt. Hvad enten det nu er en direkte følge af DGS's aktiviteter eller snarere en konsekvens af det almindelige opbrud i normer i årene omkring 1968, tager udviklingen fart i begyndelsen af 1970'erne. I 1971 kræves stadig udgangstilladelse, hvis man vil være ude om aftenen, dvs. efter 21.15, men man må nu hver dag have gæster på værelserne både om eftermiddagen mellem 14 og 16 (14 og 18 i weekender) og om aftenen mellem 19 og 22. Gæster må endda opholde sig i bibliotek og dagligstue indtil 22.45, om lørdagen indtil 23.45. I 1972 sker der endelig en liberalisering i reglerne om udgang, idet der indføres en nøgleordning efter en energisk indsats fra elevernes side, der bl.a. bestod i at indhente udtalelser fra de øvrige kostskoler og deres ledelser om eksisterende nøgleordninger. Nøgleordningen indebar, at elever, der regnede med at komme hjem efter lukketid, kunne få udleveret en hoveddørsnøgle hos den inspektionshavende kostlærer. Det vil sige, at ingen længere kontrollerede, hvornår eleverne kom hjem om aftenen. Elever under 18 år kunne dog kun få udleveret nøgler med forældrenes skriftlige tilladelse. Nogle år senere får alle elever en hoveddørsnøgle, som det kendes i dag.
 

Omkring 1973 indføres igen nye regler vedrørende gæster, som stort set svarer til de regler, der stadig eksisterer: Gæster må opholde sig på kostskolen fra kl. 12 til 22.45, lørdag kl. 24, og eleverne må have en gæst boende på deres værelse i weekenden.

Kostskolen idag

I forbindelse med, at statsgymnasierne overgik til amterne, fik de statslige kostafdelinger også ny ejere: den 1. januar 1986 overtog Fyns Amt kostafdelingen ved Nyborg Gymnasium og HF. Gymnasiet var allerede 1. april 1973 overgået fra Nyborg Kommune til Fyns Amt. Kostskolen har således i sin korte levetid været under 4 ejere: Margrethe Buch og Marius Øllgaard (1939-1944), Nyborg Kommune (1944-1958), staten (1958-1985) og idag altså Fyns Amt (fra 1986). I denne periode har kostskolen og gymnasiet haft tre forskellige ledere: Margrethe Buch (1939-1946) og rektorerne Knud Steenbjerre (1946-1976) og Ib Spanggaard (fra 1976)
 

Kostafdelingen har fortsat god søgning, selvom der normalt ikke som tidligere må afvises ansøgere. Ansøgertallet har i de senere år ligget på ca. 30-35 årligt med som tidligere nævnt en overvægt af piger. Gymnasiet fik i 1970 tilknyttet en HF-afdeling, og gymnasie- og HF-elever bor nu mellem hinanden på kostskolen. Eleverne kommer stort set fra hele landet, dog med overvægten fra Fyn og omkringliggende øer. Især Ærø har gennem årene leveret mange kostelever. Indtil der blev oprettet en gymnasial uddannelse på Grønland i midten af 80'erne, var der mange elever herfra, og der kommer stadig hvert år en del elever fra Grønland. Traditionelt har der også været en del elever, hvis forældre har boet og arbejdet i udlandet, men denne kategori er for øjeblikket svagt repræsenteret.