SiteMap
Kontakt
Lectio
Kantine

Introduktionskursus, vejledning og Værkstedstimer

På Hf er der et introduktionskursus, vejledning og værkstedundervisning, som skal støtte og styrke den studerende i Hf-uddannelsen.

Introduktionskursus
Introduktionskurset varer ca. 4 uger og skal hjælpe den studerende til at få en god start og give grundlaget for gode studiemetoder og faglige forudsætninger, som kan udnyttes på hele uddannelsen. Kurset veksler mellem undervisning, vejledning og evaluering.

Vejledning
På HF har alle kursister en vejleder der er uddannet professionel coach. I løbet af et skoleår kommer hver kursist til mindst to samtaler af en times varighed, hvor der arbejdes med faglige og personlige kompetencer og færdigheder. Vejlederfunktionen kan også indbefatte samtaler om private forhold der kan have indflydelse på kursistens indsats i skolen.
Ordningen skal være med til at sikre kursisterne det bedst mulige faglige udbytte ved at styrke deres selvstændighed og selvforvaltning i forhold til at gennemføre uddannelsen.

Værkstedstimer
Værkstedsundervisning er indlagt i hele forløbet. Her får man hjælp til at optræne de færdigheder, som skal bruges i det daglige arbejde med de enkelte fag og til den endelige eksamen. Der er mulighed for at få individuel hjælp til lektielæsning i løbet af værkstedforløbet.




Officielt


Læreplaner og vejledninger: