Going Global
Engelsk A - Tysk fortsættersprog A
”Going Global ” er studieretningen for dig, der ønsker en studentereksamen med fokus på sprogkundskaber og kulturforståelse, der giver forudsætninger for en videregående uddannelse og dermed mulighed for at arbejde internationalt. Studieretningen åbner for en bred vifte af muligheder både i den private og den offentlige sektor.
Sprogkundskaber
I studieretningsfagene engelsk og tysk samt i det selvvalgte sprog får du sprogkundskaber, der sætter dig i stand til at kommunikere i en global verden.
Særligt for studieretningen er, at du i fagene historie og religion vil blive undervist på engelsk og derfor kommer til at udvikle din kompetence til at anvende engelsk i en konkret faglig sammenhæng.
Her kan du se, hvordan studieretningens fag placeres i det 3-årige forløb.
Kulturforståelse
I de øvrige fag og i særdeleshed i historie og religion vil internationalisering være et gennemgående tema. Du vil derfor erhverve dig en kulturforståelse, som sætter dig i stand til at forstå, hvordan forskellige opfattelser, holdninger og værdier er vævet ind i kulturen. og hvilken betydning kulturen har for egen og andres identitet.
Praktisk kulturerfaring
Undervisningen vil være organiseret sådan, at den giver dig en praktisk kulturerfaring dels gennem virtuel kommunikation med unge fra andre lande dels gennem studierejser til henholdsvis Berlin og New York.
Her kan du se, hvordan den praktiske kulturerfaring placeres i det 3-årige forløb.
Vi forventer, at du er motiveret for at få indsigt i globaliseringens mange aspekter, at du er motiveret for at arbejde kreativt med fagene og din læring, at du er god til engelsk.