Den kreative fagpakke
Fagpakke med Billedkunst B og Drama C eller Musik B og Drama C
Fagpakken er for dem, der er interesseret i de kreative fag, hvor musik- og billedkunsteleverne deltager med hvert deres fokus. Fagpakken sigter særligt mod studerende, der overvejer en uddannelse som pædagog, arkitekt, skuespiller, konservatorieuddannet musiker og grafisk kommunikation.
I fagene billedkunst, musik og drama arbejder vi integreret teoretisk og praktisk med forskellige former for kunst og sætter dem i historisk perspektiv.
I samarbejdet mellem fagene vil vi lave projekter, der indeholder elementer fra alle tre fag. Det kan være en mindre forestilling, hvor vi arbejder med musik, scenearkitektur og skuespil, eller det kan være fordybelse i en bestemt historisk periodes musik, teater og billedkunst.